OPSLAGSORD

 
Stemning

 
Den måde, man stemmer et klaver på, hedder ligesvævende temperatur.

Faktisk er alle intervaller på klaveret falske! Lige bortset fra oktaven, der er det eneste helt rene interval.

Alle kvinter er en lille smule for små - men ens for alle kvinter (deraf navnet ligesvævende). Alle store tertser er en hel del for store. Alle treklange er altså falske! Det er et voldsomt indgreb i vores høremåde, som man først opdager når man hører en fuldstændigt ren dur-treklang.

Der må selvfølgelig være en gevinst ved så stort et offer, og den er at alle tonearter er lige gode at spille i.

rodstreg800.gif (80 bytes)

Pythagoræisk stemning
Der findes utallige løsninger på problemet. En af dem er pythagoræisk stemning, en stemning der skulle gå tilbage til Pythagoras (500 før Chr.). Dens princip er, at alle kvinter skal være rene.

Det går godt et vist stykke tid. Vi stemmer først kvinter op fra C og så kvinter ned fra C :

  • C, G, D, E, H, Fis
  • C, F, B, Es, As, Des

Men kvinten Fis - Cis må læses som Fis-Des (en formindsket sekst), og denne ulvekvint er forfærdelig falsk. Sammenstødet er helt uundgåeligt, fordi 12 rene kvinter nu engang er større end 7 oktaver (matematisk: 3/2 ganget med sig selv 12 gange er lidt mere end 2 ganget med sig selv 7 gange).

Den pythagoræiske stemning kan næppe tilskrives andet end teoretisk betydning. De store tertser bliver alt for store og ulvekvinten er skræmmende!

Nodeeksemplet viser den Pythagoræiske stemning med angivelse i cent af afvigelse fra den ligesvævende temperatur. En cent er en 100-del af en halvtone. En ren kvint er to cent større end en ligesvævende kvint. 12 kvinter er til sammen vil give 24 cent for høje. Denne afvigelse, der altså svarer til 1/4 halvtone, kaldes for det pythagoræiske komma.

stemning02.gif (2358 bytes)

rodstreg800.gif (80 bytes)

Ren stemning
I ren stemning sørger man først og fremmest for, at de vigtigste treklange er rene. Ud fra C stemmer man en ren C-dur treklang, C-E-G, ud fra G stemmer man en ren G-dur treklang G-H-D, ud fra C stemmer man først F, dernæst den rene F-dur treklang F-A-C.

Nu har man afstemt 7 toner, C, D, E, F, G, A og H, en hel C-dur skala. Alle de 'skalaegne' treklange er rene, lige bortset fra d-mol-treklangen! Vil man have d-mol treklangen ren, må man ofre G-dur treklangen ved at stemme tonen d om.

Ikke engang en diatonisk skala, hvor alle treklange er rene kan lade sig gøre på et tasteinstrument! Igen og igen støder vi panden mod en mur.

Nodeeksemplet viser alle 12 toner i ren stemning. Læg mærke til, at der står -14 ved E. Den ligesvævende terts er altså 14 cent for høj!

stemning01.gif (2458 bytes)

Man kan sige, at ren stemning er udsprunget af tre kæder af rene kvinter:
  1. F-C-G-D
  2. A-E-H-Fis, der ligger en ren stor terts over den første
  3. Des-As-Es-B, der ligger en ren stor terts under den første.

Dermed har man alle 12 toner. Man kan se, hvilke dur-treklange der er henholdsvis rene eller falske i følgende eksempel:

stemning03.gif (3213 bytes)

eksempellyd.gif (2237 bytes) Tonearterne klinger vidt forskelligt i ren stemning. Læg mærke til denne forskel i følgende eksempel, en skala samt kadence i henholdsvis G-dur og As-dur:

stemning04.gif (5055 bytes)

eksempellyd.gif (2237 bytes) Lyt også til det tilsvarende i ligesvævende temperatur, hvor forskellen ikke er nær så udtalt.

Det er klart, at man ikke kan anvende ren stemning på landets kirkeorgler, for man ville jo aldrig kunne spille i tonearter med mange fortegn.

Imidlertid er der i dag blandt orgelbyggere udbredt interesse for stemningsmåder fra barokken, f. eks. Werckmeister eller Kirnberger stemning.

Det genskaber barokkens forskellige farvninger af forskellige tonearter.

piltilbage.gif (837 bytes)