![]() |
|||||||
|
|
|||||||
|
ARTIKELSERIE
|
|
Offentliggjort den 22/03-2000 Indvandrere
kritiserer brug af sexrapport Indvandrerorganisationer lægger afstand til pressens brug af en rapport om muslimske mænds holdninger til sex. Rapporten, der er forfattet af cand.pæd.psyk. Kirsten Damgaard og finansieret af foreningen Sex og Samfund, indeholder blandt andet en interviewundersøgelse af 28 muslimer. Her fortæller unge mænd blandt andet, at deres penis er større end danske mænds. Og samtidig fortæller de, at kvinder, der har haft flere intime forhold, er ludere. Formand for Etniske Minoriteters Landsorganisation, ELO, og paraplyorganisationen for de etniske mindretal, Muharrem Aydas, lægger afstand til disse udsagn: "Det er en udmærket undersøgelse, men den har ikke noget med islam og muslimer at gøre. Jeg er sikker på, at de unge mænd ikke er muslimer. For så ville de ikke sige sådan." Han mener, at rapporten er en række udsagn fra unge mænd, som ikke kan bruges til at sige noget generelt om islam og sex. Han mener, at undersøgelsen er blevet brugt forkert af blandt andet medierne til at stemple alle muslimer som kvindefjendske. Misbrug Torben Svendrup, der er forretningsfører fro ELO og Ph.D. i historie fra Københavns Universitet anerkender, at Kirsten Damgaards undersøgelse er kvalitativ. Dog kritiserer han undersøgelsen for at mangle en definition på, hvad ordet muslim dækker over. Både Torben Svendrup og Muharrem Aydas mener, at pressen har misbrugt undersøgelsen og brugt den til at generalisere med. Muharrem Aydas er dog bekendt med de synspunkter, som en række af de unge mænd fremkommer med i rapporten. Kvindefjendske "Jeg indrømmer, at der findes drenge med de kvindefjendske holdninger. Det er modbydeligt, og jeg bryder mig ikke om det. Vi tager stærk afstand fra de holdninger," siger Muharrem Aydas. Rapporten om muslimer og sex er bestilt og betalt af foreningen Sex og Samfund, som allerede i august offentliggjorde den første del af undersøgelsen. Den bygger på udsagn fra erfarne seksualvejledere. Sex og Samfund og Kirsten Damgaard er ovenpå kritikken af hele forløbet blevet enige om ikke at offentliggøre rapporten i sin nuværende form. Den kommer på et senere tidspunkt som del af et undervisningsmateriale til seksualvejledere. Jyllands-Posten har imidlertid fået adgang til en del af rapporten, som omfatter interview med unge mænd i alderen 21-27 år. De går alle på sundhedsuddannelser. En gruppe af de unge har lagt afstand til rapporten, fordi de ikke kan kende deres udsagn. I rapporten skriver Kirsten Damgaard: "Et flertal af de interviewede mener, at de er hurtigere udviklede end etniske danskere, og at de beholder et forspring i form af at have en større penis." Kirsten Damgaard har blandt andet i Jyllands-Posten fortalt, at hun gennem sit arbejde med muslimer har oplevet, at mange muslimske mænd føler foragt for danske kvinder. Om kvinderne skriver Kirsten Damgaard i sin rapport: "Piger med tørklæder opleves som pæne og dem skal man lade være i fred. De opleves ikke at have lyster ligesom andre. Hvordan de unge mænd end tackler deres egne lyster, skal de piger, de gifter sig med, være mere uberørte end dem selv. En (gade-) luder er en pige, der har haft intime forhold til flere drenge." Det har ikke været muligt at få en kommentar fra cand. pæd. psyk. Kirsten Damgaard, der til daglig underviser indvandrere på sprogskole.
|
Sexrapport skaber splid 20.03.2000 Unge muslimer føler sig misbrugt i sexrapport 21.03.2000 Indvandrere kritiserer brugen af undersøgelse 22.03.2000 Sex & samfund erkender fejl 23.03.2000 Sex, løgn og indvandrere 26.03.2000 Sex & Samfund fyrer omstridt konsulent 02.05.2000
|
|||||
|
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Artikler o.l. er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse. |
||||||