• Kort
• Billeder

Krak des Chevaliers - En korsfarerborg i Syrien

Borgen Krak des Chevaliers ligger i det nordlige Syrien, ca. 60 km. øst for byen Homs. Middelhavet ligger 35 km. stik vest for borgen og kan ses fra tårnene på en klar dag.

Borgen dækker et område på 220 meter gange 135 meter, hvor borgen er bredest. I korstogstiden var borgen kendt under navnet Krak de L´hopital, fordi johanniterordenen, der var i besiddelse af borgen, var kendt for at drive et hospital i Jerusalem. Det var en fransk baron, der i 1800-tallet gav borgen det navn, den kendes under i dag. På arabisk anvendes i dag navnet Qala’at al-Husn (omtrent: fæstningsborgen).

I 1142 fik johanniterordenen overdraget en borg med navnet Hisn al-Akrad (:kurdernes borg) i den østlige del af grevskabet Tripoli. Borgen havde fået sit navn som hjemsted for en garnison af tyrkiske tropper, som emiren af Homs havde installeret der i 1000-tallet.

Borgen ligger ved en frodig dal, der strækker sig ud mod Middelhavet. Her byggede johanniterordenen det måske fineste eksempel på en korsfarerborg, der står den dag i dag.

Borgen står på en udløber af bjergene i det nordlige Syrien. Mod øst, nord og vest falder terrænet stejlt ned fra borgen. Det er kun mod syd, at terrænet åbner mulighed for angreb, og det er også her at borgen er bedst forsvaret. En række mindre borge og tårne i nogen afstand fra Krak des Chevaliers har tjent som første forsvarslinie, og til at sikre borgens forbindelseslinier. En af disse er borgen Chastel Blanc i byen Safita ca. halvvejs mellem Krak des Chevaliers og kysten.

Borgen består egentlig af to dele, en yderborg og en indre borg, der hæver sig op over yderborgen. Området mellem de to anlæg har ikke tjent specielle formål, undtagen mod syd, hvor området mellem murene domineres af et vandreservoir, der også tjener som voldgrav og beskyttelse mod underminering. Vandreservoiret bliver fyldt med vand fra bjergene via en akvædukt på sydsiden af borgen.

Adgangen til borgen sker af en port på østsiden. Indenfor porten kommer man umiddelbart ind i en overdækket tunnel og adgangsvejen drejer 90 grader til venstre. For at komme ind i den indre borg skal man først igennem den 90 meter lange tunnel, fyldt med forskellige former for ”mord-huller og andre forsvarsanordninger. Herefter drejer tunnelen 180 grader til højre og efter yderligere 50 meter ligger den indre port 90 grader til venstre.

Kort over Krak des Chevaliers: 1) ydre port 2) bagudgang 3) indre port 4) kirke 5) nordvestlige tårn 6) glacis 7) vandreservoir 8) riddersal 9) beboelsestårn 10) borgherrens tårn 11) Baybars tårn, opført efter den muslimske erobring af borgen for at styrke forsvaret mod syd. Tårnet i tegningens sydvestlige hjørne brød sammen under Baybars angreb i 1277 (Kort fra Hugh Kennedy, side 149 i Crusader Castles, Cambridge UP 1994)

Til toppen af siden

De første korsfarere var stødt på borgen allerede under det første korstog i januar 1099, da de var på vej fra Antiokia til Jerusalem. Da korstoget ankom til borgen havde de lokale bønder trukket sig tilbage til borgen med deres husdyr.

Korsfarerne, der manglede forsyninger, besluttede at borgen måtte erobres, men under angrebet slap forsvarerne på borgen en del af deres dyr ud af en borgens porte. Det fik de udhungrede korsfarere til at opgive alle planer om et angreb til fordel for at indfange de undslupne dyr. Netop da foretog garnisonen et udfald, og var tæt på at få ram på Raymond af Toulouse, der på dette tidspunkt var korstogets leder.

Næste morgen, da korsfarerne gjorde sig klar til at angribe borgen, viste det sig at den var blevet rømmet i løbet af natten. Korsfarerne opholdt sig derefter i tre uger på borgen inden de drog videre. Da korsfarerne var væk rykkede den muslimske garnison ind på borgen igen. Borgen blev erobret i 1110 af normanneren Tankred, der havde deltaget i det første korstog.

Mellem 1142 og 1170 byggede johanniterordenen deres første borg, Den blev delvist ødelagt ved et jordskælv i 1170. Borgen blev senere en del af den indre borg i den udvidede borg, der er bygget efter et jordskælv i 1202. I den nye indre borg er murene mod syd bygget uden på de gamle mure: Det har givet plads til en smal gang, der er blevet gjort til et skydegalleri midt i de tykke mure.

Det meget omhyggelige fæstningsarbejde, der er gjort i Krak des Chevaliers, genfindes i andre korsfarerborge som for eksempel Margat (Marquab) på den syriske middelhavskyst, der dog ikke er lige så velbevaret, og heller ikke lige så elegant, som Krak des Chevaliers.

Størrelsen alene adskiller Krak des Chevaliers fra en europæisk borg, ligesom en række konstruktionsmæssige detaljer viser at byggeriet af borge måske nåede sit ypperste i korsfarerstaterne i Mellemøsten. Tårnene på korsfarerborgene havde, i modsætning til i Europa, som regel hvælvede lofter, der betød at de kunne bruges som platforme for kastemaskiner af forskellig slags. Kastemaskiner, katapulter og blider var i langt højere grad end i Europa en del af krigsførelsen i korsfarerstaterne.

En række af de største borge i Europa er inspireret af borgene i korsfarerstaterne. Det gælder f.eks. Chateau Gaillard i Frankrig, der blev bygget af Richard Løvehjerte, og borgen Marienburg (Malbork), som de tyske riddere fik bygget i Østpreussen (i det nuværende Polen).

Krak des Chevaliers lå tæt på, og lå udsat for angreb fra, den muslimske by Homs, som korsfarerne aldrig erobrede. Borgens rolle var altså dels som administrativt centrum for johanniterordenens besiddelser dels som grevskabets Tripolis forsvar mod øst og som base for fremstød ind i de muslimske lande mod øst.

Saladin hærgede i området omkring borgen i 1180 og i 1188 efter slaget ved Hattin. Begge gange lukkede johanniterne sig inde på borgen, og begge gange måtte Saladin erkende, at han ikke havde styrke til at indtage den. Da Saladins hær igen trak sig tilbage, kunne johanniterne tage de omliggende landområder i besiddelse igen.

I begyndelsen af 1200-tallet, hvor frankernes besiddelser ellers var reduceret til en række besiddelser på kysten, var området ved Krak des Chevaliers en af de få områder inde i landet, de stadig havde kontrol over. I samme periode opkrævede johanniterordenen i perioder tribut fra de muslimske herskere over de nærliggende byer Hama og Homs og fra den ekstremistiske sekt assasinerne, hvis borge lå i nærheden. Borgen opretholdt da en garnison på 2000 mand.

Da emiren af Hama nægtede at betale tribut i 1230, forsøgte en styrke af johannitere og tempelriddere forgæves at indtage byen. Tre år senere hærgede de så meget i omegnen af Hama, at fyrsten her igen indvilligede i at betale tribut.

I 1252 blev egnen omkring borgen raseret af en styrke på 10.000 tyrkere, og herefter begyndte det at gå tilbage for johanniterne. En række breve beskriver, hvordan området omkring borgen var lagt øde og det blev sværere økonomisk at opretholde bemandingen af borgen. Johanniterordenens stormester beskriver, hvordan der i 1268 kun var 300 brødre tilbage i østen.

I 1270 nåede mameluksultanen Baybars frem i nærheden af borgen, men vendte om, da han hørte, at den franske konge Ludvig (den Hellige) var gået i land i Tunis. Den 3. marts 1271 nåede Baybars igen frem til Krak des Chevaliers. Den 29. marts lykkedes det at få ydermuren mod syd til at bryde sammen, ved underminering og et konstant bombardement, og herefter begyndte ridderne i borgen at forhandle. Nogle frankiske kilder siger, at ridderne blev narret til at overgive sig med et falsk brev fra johanniterordenens stormester. Der er dog ingen tvivl om, at den indre borg i længden også ville være brudt sammen under Baybars’ angreb. Ved at overgive sig fik borgens garnison frit lejde til at forlade borgen og trække sig tilbage til Tripoli.

Efter erobringen genopbyggede Baybars og hans efterfølgere de dele af borgen, der var blevet ødelagt. I en periode herefter var borgen velbefæstet, indtil den i 1300 tallet mistede sin strategiske betydning. Siden tjente den som lokalt administrativt centrum og som fængsel.

I 1934, under det franske mandatstyre, fik de syrere, der brugte borgen som beboelse udbetalt erstatning mod at forlade borgen, der herefter blev istandsat som nationalt fransk mindesmærke. I 1947 blev borgen overgivet til den nye syriske stat. I dag er borgen en af de største turistattraktioner i Syrien.

Efter erobringen genopbyggede Baybars og hans efterfølgere de dele af borgen, der var blevet ødelagt. I en periode herefter var borgen velbefæstet, indtil den i 1300 tallet mistede sin strategiske betydning. Siden tjente den som lokalt administrativt centrum og som fængsel.

I 1934, under det franske mandatstyre, fik de syrere, der brugte borgen som beboelse udbetalt erstatning mod at forlade borgen, der herefter blev istandsat som nationalt fransk mindesmærke. I 1947 blev borgen overgivet til den nye syriske stat. I dag er borgen en af de største turistattraktioner i Syrien.

Læs mere i Hugh Kennedy: Crusader Castles, Cambridge UP 1994

Til toppen af siden

	1) Indgangstunnellens ”knæk” på 180 grader. Tunnellens dimensioner er således, at man kan ride ind i borgen, der også indeholder stalde. Åbningerne i loftet gør det muligt at beskyde eventuelle indtrængende.
	2) Riddersalen set forfra. læg mærke til de fine udsmykninger.
	3) Borgens ydermur mod vest, set fra den indre mur.
	4) Detalje fra den overdækkede gang foran riddersalen, set mod syd.
	5) Den indre borg set fra syd. Læg mærke til den skrånende mur, der skulle beskytte mod jordskælv og underminering. Selve muren er hul, med skydehuller i forskellige niveauer. Til venstre, mod vest, ses borgherrens tårn.
	6) Borgherrens tårn set fra syd. Fra vinduesåbningen har man kunnet overskue de ydre befæstninger mod syd. Læg mærke til hvordan tårnet ”vokser” ud af den indre mur.
	7) Den indre mur mod vest, set fra sydvest. Det er borgherrens tårn til højre.
	8) Den ydre mur mod vest, set fra sydvest. Her ses tydeligt niveauforskellen mellem terrænet uden for murene, ydermur og indre mur. De ydre tårne er ca. 9 m. høje og ligger med 30 meters mellemrum mod vest.
	9) Indgangen til Krak des Chevaliers, med Baybars indskrift over døren. Øverst en hyldest til Gud. Nedenunder står anført at borgen blev renoveret i 1271 og nederst en senere inskription (fra 1345) om at borgens soldater er fritaget for at betale skat.
	10) Krak des Chevaliers set fra vest sidst på eftermiddagen. Borgens akvædukt ses yderst til højre, mod syd. Det firkantede tårn i ydermuren er Baybars tårn. Tårnet længst til højre i den indre mur er borgherrens tårn. Tårnet længst til venstre i den indre mur har tre buer, der skjuler en række skoldehuller.
Til toppen af siden