A

Adhemar af Le Puy (+1098) Pavelig legat og samlende figur under det første korstog. Døde lige efter erobringen af Antiokia.

Alexios Komnenos (ca. 1057-1118) Byzantinsk (østromersk) kejser fra 1081. Besejrede en normannisk invasion fra Syditalien, hvor Bohemund af Taranto deltog. Alexios udsendinge bad paven om hjælp ved kirkemødet i Piazenza i marts 1095. Alexios ydede hjælp til det første korstog, og kom i besiddelse af Nikæa, men kom efterfølgende i strid med korsfarerne om Antiokias skæbne.

Anna Komnena (1083-ca.1153) datter af kejser Alexios Komnenos (se denne) og forfatter til værket Alexiaden om sin fars regeringstid, byzantinsk historiker. Hendes værk er en af de vigtigste kilder til Byzans under det første korstog.

Til toppen af siden

B

Baybars mameluksultan (1223-1277) deltog i mamelukkernes sejr over mongolerne i slaget ved Ayn Jalut i 1258. Fra 1265 stod han i spidsen for mamelukkernes forsøg på at fordrive frankerne i korsfarerstaterne. I 1268 indtog han Antiokia, der havde været i frankisk besiddelse siden det første korstog. Baybars ligger begravet i Damaskus i Syrien.

Baudouin 1 konge af Jerusalem 1100-1118. Deltog i det første korstog og grundlagde grevskabet Edessa i 1098. Da hans bror Godfred døde i 1100, blev han konge af Jerusalem. Under hans ledelse modstod korsfarerstaterne flere angreb fra Egypten, erobrede mange af kystbyerne og udvidede kongeriget Jerusalems grænser på den anden side af Jordan-floden

Bernhard af Clairvaux (1090-1153) 1100-tallets mest fremtrædende kirkelige personlighed. Cisterciensermunk, abbed i klostret i Clairvaux. Spillede en fremtrædende rolle i optakten til det 2. korstog. Støttede op om oprettelsen af tempelridderordenen. (se tekst 14)

Bohemund af Taranto fyrste af Antiokia (1098-1111). Brød sit løfte til kejseren i Konstantinopel ved ikke at overlade Antiokia til Byzans. Normanner fra Syditalien, der havde taget del i de normanniske angreb på Byzans i 1080’erne. Måske den mest fremtrædende personlighed i det første korstog. Fange hos muslimerne i det nordlige Syrien 1100-1103. Rejste rundt i Vesteuropa i 1106-07 og fik tilslutning til et mislykket korstog mod Byzans i 1108. Vendte derefter tilbage til Syditalien, hvor han døde.

Til toppen af siden

C

D

E

Erik 1. Ejegod (ca.1056-1103) konge af Danmark fra 1095. Bror til Knud den Hellige som Erik ved ihærdigt diplomati fik helgenkåret. Erik Ejegod var sammen med sin dronning på vej til Jerusalem på korstog da han døde på Cypern i 1103.

Til toppen af siden

F

Frederik II (1194-1250) kejser fra 1220 og konge af Jerusalem fra 1229. Frederik blev bandlyst af paven i 1227 fordi han flere gange havde aflagt korstogsløfte uden at være taget af sted. Takket være en traktat med den egyptiske sultan kom Frederik 2 i 1229 i besiddelse af Jerusalem. Det forhindrede ikke at han igen blev bandlyst af paven som udstedte et interdikt over Jerusalem. I sin samtid var han kendt som en lærd hersker, der omgav sig med både muslimske og jødiske lærde ved sit hof på Sicilien.

Frederik Barbarossa tysk-romersk kejser (1152-1190). På sin tid Europas ledende fyrste og den første, der drog ud på det tredje korstog. Den tyske hær gennemrejste det fjendtligt indstillede Byzans og besejrede seldsjukkerne i Lilleasien, men faldt fra hinanden da F.B. druknede i en flod i det sydvestlige Lilleasien.

Til toppen af siden

G

Godfred af Bouillon “den hellige gravs vogter” (1099-1100) hertug af nedre-Lothringen siden 1076. En af de ledende fyrster i det første korstog. Valgt til hersker over Jerusalem efter byens indtagelse. Efterfulgt af sin bror Baudouin 1 (se denne).

Gregor VII (1020-1085) pave fra 1073. Den første store forkæmper for den kirkelige reformpolitik. Gregors forsøg på at hævde pavestolens forrang for verdslige fyrster førte til investiturstriden med den tyske kejser Henrik 4. Gregor døde i eksil hos sine normanniske allierede i Syditalien fordi kejserens tropper holdt Rom besat. I sin tid som pave udtænkte Gregor planer om at komme de østlige kristne til undsætning i en slags hellig krig, men var for optaget af striden med kejseren til at kunne realisere dem.

Guy de Lusignan konge af Jerusalem (1186-1192) konge af Cypern (1192-1194). Nyankommen fra Vesteuropa giftede han sig med arvingen til kongeriget Jerusalem i 1180 og blev konge i 1186. Det var hans fejlagtige beslutninger der ledte til den kristne hærs nederlag til Saladin i slaget ved Hattin. Efter at være løsladt fra muslimsk fangenskab i 1189 indledte han belejringen af Akko, der med det tredje korstogs ankomst førte til erobringen af byen. Guy blev afsat som konge af Jerusalem, men fik som erstatning overdraget Cypern af Richard Løvehjerte.

Til toppen af siden

H

I

Innocens III (1160-1216) pave fra 1198. En af middelalderens store reformpaver, der stod bag både det 4. og det 5. korstog. Innocens stod også bag albigenserkorstoget mod katharerne i Sydfrankrig fra 1209.

Til toppen af siden

J

K

Karl den Store (742/747-814) frankernes konge fra 768 og kejser fra 800. Karl drog flere gange på felttog mod muslimerne i Spanien. Hans tilbagetog fra Spanien i 778 er skildret i Rolandskvadet (tekst 1). Karl blev kronet til kejser af paven i Rom juledag år 800 og senere anerkendt som sådan af kejseren i Byzans.

Kilic Arslan I (død 1107) sultan over rum-seldsjukkerne fra 1092. Kilic Arslan stod bag massakren på folkekorstoget i oktober 1096. I 1097 tabte han sin hovedstad Nikæa til korsfarerne, men var i 1101 med til at besejre en ny korsfarerhær i Lilleasien.

Knud 4. den Hellige (død 1086) dansk konge fra 1080. Gift med en søster til Robert af Flandern, der var en af de ledende fyrster i det første korstog. Knud blev dræbt i Skt. Albani kirke i Odense. Knud blev helgenkåret i april 1100 og gravsat i Skt. Knuds kirke i Odense.

Konrad III tysk konge (1138-52) ledte de tyske styrker i det 2. korstog, hvoraf de fleste gik tabt i Lilleasien

Til toppen af siden

L

Ludvig VII fransk konge (1137-1180) deltog i det andet korstog, hvor den franske hær blev slemt tilredt i Lilleasien. Hans stridigheder med den engelske konge forhindrede ham i at drage på korstog igen.

Ludvig IX den Hellige (1214-70) fransk konge fra 1226. Ludvig tog korset i 1244 og i 1249 gik korstoget i land i Egypten, men led nederlag året efter. Ludvig blev taget til fange, men købt fri med en enorm løsesum, hvorefter han tilbragte 4 år i Palæstina. Ludvig døde på korstog i Tunis i 1270.

Til toppen af siden

M

N

Nur al-Din (1117-1174) søn af Zangi (se denne). Samlede en stor del af det muslimske Syrien under sit herredømme. Fremmede jihad som våben i kampen mod frankerne og betalte for opførelsen af hospitaler, badehuse, retsbygninger og lærdomshuse i de muslimske byer. Erobrede Egypten i 1169, hvorefter hans besiddelser omkransede korsfarerstaterne. I sine sidste år mere og mere i strid med Saladin (se denne).

Til toppen af siden

O

P

Q

R

Raymond af Toulouse (Raymond af St. Gilles), greve af Tripoli (død 1105). Ven af Urban II og ledende figur i det første korstog, som han deltog i i en sen alder, besluttet på at bosætte sig i østen. Da han ikke blev valgt som hersker over Jerusalem drog han nordpå for at grundlægge grevskabet Tripoli. Selve byen Tripoli kom dog først under frankisk kontrol i 1109.

Reynauld de Chatillon (død 1187) giftede sig efter sin ankomst til østen i 1153 med arvingen til Antiokia. Kendt for sin brutalitet og mangel på diplomatiske evner. Angreb Cypern, der var i Byzans’ besiddelse i 1156. Fange hos muslimerne 1160-1175. Erhvervede sig senere områder i de sydligste dele af korsfarerstaterne, hvorfra han iværksatte et angreb på Medina i 1182. Hans angreb på en karavane i 1187 blev undskyldningen for Saladin til at angribe korsfarerstaterne. Reynauld var særdeles upopulær blandt muslimerne og blev personlig henrettet af Saladin efter slaget ved Hattin. Reynauld er afbildet på Saladin-statuen i Damaskus (tekst 36).

Richard Løvehjerte (Richard 1) konge af England (1189-1199). den mest fremtrædende skikkelse i det tredje korstog. Erobrede Cypern i 1191 og befriede Akko senere samme år. Han henrettede et stort antal muslimske fanger ved Akko. Richards forsøg på at befri Jerusalem mislykkedes og han måtte til sidst drage hjem. Sad mange år fængslet i Østrig indtil han blev løsladt mod en enorm sum løsepenge.

Robert II af Flandern greve af Flandern og en af de ledende fyrster i det første korstog. Roberts far, Robert I, var på pilgrimstogt til Jerusalem mellem ca. 1087 og 1091 og havde efterfølgende sendt en styrke på 500 riddere som hjælp til kejser Alexios i Konstantinopel. Roberts religiøse sindelag var velkendt og han var muligvis inspireret af sin fars pilgrimstogt og venskab med kejseren i Byzans. Paven skrev til ham kort tid efter Clermont (se tekst 45).

Robert af Normandiet normanner og en af de ledende fyrster i det første korstog. Robert arvede hertugdømmet Normandiet af sin far Vilhelm Erobreren, der erobrede England i 1066. Den engelske trone gik derimod til Roberts yngre bror William Rufus. Robert var således den franske konges vasal samtidig med at han var rival til sin bror på den engelske trone. Roberts deltagelse i korstoget førte, med pavens mellemkomst, til en udsoning mellem Robert og hans bror. Robert var kun i stand til at skaffe penge nok ved at pantsætte sit hertugdømme til sin bror, der på sin side kun var i stand til at rejse pengene ved at lægge en skat på den engelske befolkning, inklusive kirken.

Til toppen af siden

S

Saladin (1137-93) født i Tikrit i det nordlige Irak i en kurdisk familie. Hans onkel tjente som general for Nur al-Din og da han døde overtog Saladin hans post i Egypten. Udfordrede gradvist Nur al-Dins autoritet, men det kom aldrig til et åbent brud. Da Nur al-Din døde overtog Saladin rollen som den muslimske verdens forkæmper. Han udslettede næsten korsfarerstaterne efter sin sejr i slaget ved Hattin i 1187, men tabte en del af det vundne til det tredje korstog. Kendt for sin ærlighed og dygtighed er Saladin også i vesten anerkendt som en slags ideel fyrsteskikkelse i talrige skildringer.

Til toppen af siden

T

U

Urban II pave (1088-1099) igangsatte det første korstog ved kirkemødet i Clermont i november 1095. Urban var udgået fra klostret i Cluny og var den første munk herfra, der blev pave. Urban var stærk reformtilhænger og forkæmper for den kristne generobring af Spanien.

Usama Ibn Munqidh (1095-1183) arabisk fyrste (emir) fra borgen Shayzar i det nordlige Syrien. Forfatter til en bog om sit liv på korstogenes tid De lærerige eksemplers bog, hvor han blandt andet skildrer forskellige sider af frankernes tilstedeværelse i det hellige land.

Til toppen af siden

V

Valdemar 1. den Store (1131-82) dansk konge fra 1157. Erobrede Rügen fra venderne i 1169, hvorefter det lykkedes Valdemar at få sin far Knud Lavard helgenkåret.

Valdemar 2. Sejr (1170-1241) dansk konge fra 1202. Valdemar førte korstog i Baltikum og det var under erobringen af Estland i 1219 at Dannebrog angiveligt faldt ned fra himlen.

Til toppen af siden

W

X

Y

Z

Zangi (død 1146) muslimsk hersker over det nordlige Syrien. Efter at have sikret sin magtbase i den muslimske verden erobrede han Edessa fra frankerne i 1144. Det var et vendepunkt for frankerne og førte til yderligere mobilisering mod frankerne i den muslimske verden. Zangi blev myrdet af en af sine tjenere og efterfulgt af sin søn Nur al-Din.

Til toppen af siden

Æ

Ø

Å