Bogens idé og opbygning

Sprog og tale. Mundtlighed i dansk er tænkt som et bidrag til arbejdet med den mundtlige dimension i danskfaget i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Bogen sigter på, at eleverne skal lære både at kunne og at turde ytre sig over for en forsamling. Det forudsætter primært retoriske, sekundært psykologiske kompetencer.

Sproget gør noget ved os. Vi foretager en handling, når vi ytrer os. En sproghandling. Samtidig udvikler arbejdet med sproget vores evne til at gennemskue andres sproghandlinger, herunder eventuel manipulation og tom snak. Sprog og tale. Mundtlighed i dansk vil derfor kunne gøre eleverne til såvel bedre sprogbrugere som bedre sprogmodtagere.

Praksis er afgørende

For at kunne tale troværdigt, overbevisende og hensigtsmæssigt er det nødvendigt at have eden grundlæggende retoriske teori i orden. Men det er lige så vigtigt at erhverve sig erfaring som taler. Derfor er det afgørende for elevernes retoriske udbytte, at de gennemfører en række praktiske taleropgaver.

Sprog og tale. Mundtlighed i dansk lægger således op til en undervisningsform, der bygger på lige dele teori og praksis. Derfor er bogen forsynet med i alt 64 øvelser, som er placeret i slutningen af hvert kapitel. Øvelserne kan naturligvis varieres og sammensættes efter behov. Ligeledes kan elementer af øvelserne tages op i undervisningen, hvor det kan passe med det arbejde, man ellers er i gang med.

Derudover er der udarbejdet 70 diskussionsopgaver, som findes her på hjemmesiden – 10 opgaver til hvert kapitel. Disse opgaver indeholder ligeledes en praksisdimension, idet de lægger op til efterfølgende fremførelse og diskussion.

Pointen er, at man ganske enkelt ikke alene kan læse sig til at blive en god taler eller mundtlig formidler. Man må erfare talesituationens dynamik – tilhørernes tavse respons, sin egen nervøsitet, kampen for at bevare flow og konsistens i stoffet.

Opbygning

Bogens opbygning tager udgangspunkt i tre overordnede talegenrer, der løber som en rød tråd gennem hele bogen. Det betyder, at hvert kapitel vil indeholde såvel stof, der er fælles for talegenrerne, som stof, der peger på forskellene mellem de tre talegenrer. Derudover vil de fleste af de mange undergenrer blive berørt i bogen.

Kapitel 1 præsenterer de tre overordnede talegenrer samt 10 undergenrer. Genreforståelsen er lige så væsentlig for det mundtlige arbejde i dansk, som det er for det skriftlige, idet forståelse af indviklede diskussioner eller komplicerede argumentationer forudsætter et kendskab til de regler, der konstituerer de forskellige genrer.

Kapitel 2 præsenterer Ciceros pentagram – en kommunikationsmodel, som har vist sig velegnet til at beskrive de væsentligste faktorer, der indgår i enhver talesituation.

Kapitel 3 er bogens fyldigste kapitel. Her præsenteres retorikkens fem forarbejdningsfaser, som så at sige kan guide eleven gennem sin forberedelse af enhver mundtlig fremstilling. I tilknytning til kapitlet gengives et interview med direktør Asger Aamund, som i sit virke har mange erfaringer med at benytte sig af de fem forarbejdningsfaser.

Kapitel 4 præsenterer argumentationsteori. Inden for de talegenrer, hvor der er holdninger på spil – hvor der er flere end ét gyldig perspektiv på en sag – er det nødvendigt at kunne argumentere. Inden for de informative talegenrer taler vi hellere om dokumentation end egentlig argumentation. Men fælles er stadig, at nogle udsagn skal gives en grund under sig, skal begrundes. Samtidig er det vigtigt her at være opmærksom på, at mundtlige argumenter bør adskille sig fra skriftlige.

Kapitel 5 præsenterer kropssprog. Den mundtlige fremstilling indebærer en virkningsfuld udvidelse af det sproglige register i form af kropssprogets mange facetter. Hvis ikke man vil udnytte kropssproget i en mundtlig fremstilling, kan man lige så godt skrive, hvad man vil sige. Kroppen taler også, når man tier. Derfor kommer man slet ikke udenom at skulle forholde sig til kropssprogets muligheder.

Kapitel 6 præsenterer visuelle hjælpemidler. I den klassiske retorik taler man ikke om visuelle hjælpemidler, for talen alene skulle udføre arbejdet. I dag har man udvidet den retoriske udfoldelse til også at indebære visuel støtte, dér hvor det styrker den mundtlige fremstilling. Ikke mindst de elektroniske muligheder frister her. Men her som i alle øvrige retoriske forhold gælder det, at alle midler skal være hensigtsmæssige. Kan man ikke formulere deres hensigtsmæssighed, er det måske bedre at undlade dem.

Kapitel 7 præsenterer samtalen – tovejskommunikationen. Ofte tages samtalekompetencen for givet, men den gode samtale er ikke så almindelig som ønsket. Samtalen kan ikke planlægges og forudses i samme grad som talen. Samtalen sætter nogle andre kompetencer i spil, som skal beherskes, for at den gode samtale kan blive en realitet. Med de nye projektbaserede arbejdsformer in mente er det oplagt at kaste lys over samtalens dynamik – dens veje og vildveje. Afslutningsvis sætter kapitlet ydermere samtalen i relation til den mundtlige eksamen.

Øvrige forhold

Gennem hele Sprog og tale. Mundtlighed i dansk vil citater kommentere og belyse teksten. Citaterne rummer pointer, som kan tages op i undervisningen.

Sprog og tale. Mundtlighed i dansk er endvidere forsynet med et stort antal noter, der er placeret i margenen. Noterne har to funktioner; de skal dels forklare begreber, dels skal de krydsreferere til andre steder i bogen, således at man ikke nødvendigvis skal læse bogen kronologisk.

Bogen er ligeledes forsynet med nogle billeder og tegninger, som illustrerer dele af bogens stof.

Endelig afsluttes Sprog og tale. Mundtlighed i dansk med en kildeoversigt over de anvendte citater, en litteraturoversigt, samt et register.

Til toppen