|
|
 |
|
Progression i øvelserne
Øvelserne i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk knytter sig i store træk til bogens enkelte kapitler. Udgangspunktet er derfor, at øvelserne gennemføres i forbindelse med arbejdet med de enkelte kapitler.
Men man kan også se øvelserne i et andet perspektiv – ud fra progression – og arbejde med det retoriske stof derudfra. Herunder præsenteres et forslag til, hvordan man kan strukturere sit øvelses- og stofvalg ud fra overvejelser om progression. Idéen er, at man arbejder sig fremad fra relativt enkle opgaver til mere komplekse. Fokus og respons skal så indrettes derefter.
I forslaget præsenteres fem progressionstrin. Dertil kommer en prolog – en opvarmningsøvelse – og en epilog – den store øvelse – hvor udfordringen for taleren er stor.
Prolog: Show and tell
Det er uvant for de fleste at stå frem og tale til en forsamling. Derfor skal du så mange gange som muligt afprøve talersituationen. Øvelsen Show and tell er en god start på den proces, da den hverken kræver, at du skal huske en masse detaljer eller skal forberede din disposition grundigt. Du skal blot koncentrere dig om at gennemføre den korte øvelse.
Øvelsen går ud på, at du skal medbringe en genstand, som du vil fortælle om. Se øvelse 1 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 30.
Responsen fra de andre skal fokusere på, hvorvidt du leverede en nogenlunde sammenhængende og levende tale.
Baggrundsstof kan du finde i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s.7-9 og 87-91.
|
|
|
Til toppen
|
|
|
Progressionstrin 1: Talegenre og talens mål
Enhver tale, enhver tekst – hvad enten den er mundtlig eller skriftlig – skal have en form. Her drejer det sig om taler – mundtlige tekster – og de kan inddeles i forskellige typer – talegenrer. Alle talegenrer opstiller nogle rammer, som taleren skal overholde for at udnytte genrens potentiale. Forvalter man genretrækkene uhensigtsmæssigt, kan ens tale nemt tabe en del af sin kraft. Tilhørerne bliver forvirrede.
Øvelsen, du bør gennemføre på dette trin, er en genreøvelse. Vælg en af talegenrerne den informative tale, den politiske taleeller lejlighedstalen. Vælg et emne. Og start så med at formulere målet med din tale. Se øvelserne 2-4 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 30.
Responsen fra de andre skal fokusere på, dels hvorvidt du overholdt den valgte talegenres rammer, dels om målet for din tale var klart for tilhørerne.
Baggrundsstof kan du finde i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 10-19 og 68-70.
|
|
|
Til toppen
|
|
|
Progressionstrin 2: Disposition
At holde en god tale handler ikke kun om teknik; der skal også være substans i indholdet, som samtidig skal stå klart for tilhørerne. Du skal derfor overveje din disposition nøje. Indholdet skal lægges i en rækkefølge, der bringer din tale naturligt – dvs. logisk – fremad. Giv din indledning nogle ekstra overvejelser; her gælder det gamle mundheld ’Godt begyndt er halvt fuldendt’.
Øvelsen, du bør gennemføre på dette trin, er en dispositionsøvelse. Vælg en øvelserne 13, 15 eller 16 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 67.
Responsen fra de andre skal fokusere på klarheden i din disposition, i opbygningen af din tale.
Baggrundsstof kan du finde i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 43-54. |
|
|
Til toppen
|
|
|
Progressionstrin 3: Kropssprog
Nu har du på progressionstrin 1-2 rettet opmærksomheden mod talen – dens form (talegenren), dens mål (fokus) og dens opbygning (disposition). Nu skal du rette opmærksomheden mod dig selv som taler. Måde, du fremfører din tale på, betyder meget for, hvorvidt du når helt igennem til dine tilhørere. Her spiller dit kropssprog en afgørende rolle. Talesituationen er en mundtlig begivenhed, hvor du er til stede med din krop, din stemme og dit synlige engagement. Det skal du udnytte – uden at overdrive.
Øvelsen, du bør gennemføre på dette trin, tager udgangspunkt i dig som taler. Du skal være opmærksom på, at du kan bibringe din mundtlige tekst liv via dit kropssprog. Nøgleordet her er variation. Vælg enten øvelse 17 eller 31 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 67 eller97.
Responsen fra de andre skal fokusere på dit kropssprog – er det levende? Varieret? Understøtter dit kropssprog det, du vil sige?
Baggrundsstof kan du finde i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 58-59, 63-65 og 87-95. |
|
|
Til toppen
|
|
|
Progressionstrin 4: Manuskript og visuelle hjælpemidler
Fra fokus på hhv. talen og dig selv som taler flyttes fokus nu over på nogle redskaber, du kan betjene dig af. Det vil ofte hjælpe dig godt gennem din tale at have en form for manuskript ved hånden. Samtidig vil det ofte hjælpe dine tilhørere godt gennem talen, at de ind imellem får noget visuelt at supplere dine mange ord med. Derfor bør du træne dig selv i, dels at håndtere et manuskript på en sådan måde, at du ikke blot står og læser noget op, dels at betjene nogle visuelle hjælpemidler på en sådan måde, at de visuelle bidrag indgår naturligt i talens kontekst og forløb.
Øvelsen, du bør gennemføre på dette trin, bygger på et manuskript og skal inddrage visuel støtte. Vælg en af øvelserne 33-37 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 108. Mht. manuskript kan du lade dig inspirere af øvelse 19, s. 67.
Responsen skal fokusere på dels din håndtering af manuskriptet (fx dine talerkort), dels din inddragelse af visuel støtte i taleforløbet.
Baggrundsstof kan du finde i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 61-63 og 98-106. |
|
|
Til toppen
|
|
|
Progressionstrin 5: Argumentation og/eller dokumentation
Sidste progressionstrin sætter fokus på din argumentation – den mundtlige argumentation. Du har muligvis allerede skullet argumentere i flere tilfælde for et synspunkt, en holdning, et forslag e.lign. Men som du måske også har erfaret, så er argumentation, hvis den skal være god, en vanskelig kunstart. Det gælder ikke mindst de tilfælde, hvor det drejer sig om mundtlig argumentation, da øret stiller anderledes krav til argumentationen, end øjet gør (tilhørernes ører og øjne). Du skal derfor overveje grundigt, hvilke argumenter du vil benytte, og hvilken form de skal have i din tale. Hvis det er en informativ tale, du skal holde, vil det som regel være mere relevant med dokumentation end argumentation. Dokumentation gælder hovedsageligt fakta eller andre empiriske forhold (noget, du kan henvise til), mens argumentation hovedsageligt gælder holdninger (logiske sammenhænge mellem påstande). Af og til indgår dokumentationer dog i argumenter.
Øvelsen, du bør gennemføre på dette trin, tager udgangspunkt i den politiske talegenre. Du skal overbevise tilhørerne om, at en bestemt synsvinkel (din synsvinkel) på en sag er den bedste. Vælg en af øvelserne 3, 9, 19, 20-21, 23-24 eller 33 i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 30, 42, 67, 86 eller 108.
Responsen fra de andre skal fokusere på din argumentations styrke (tyngde) og klarhed.
Baggrundsstof kan du finde i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 33-34, 43-47 og 71-84. |
|
|
Til toppen
|
|
|
Epilog: Skriv en tale
Som afslutning på et mundtligt forløb i dansk kan du prøve at fremføre en skreven tale. Den skal være gennemarbejdet på samme måde, som når du skriver en stil eller et essay – blot skal du tage hensyn til mundtlighedens vilkår (jf. Sprog og tale. Mundtlighed i dansk, s. 35-36 og 58-59. Talen skal skrives ud som et fuldt manuskript. Fremførelsen kan passende foregå fra en talerstol eller en talerpult, hvor du kan have dit fulde manuskript liggende foran dig.
Talens emne kan eksempelvis vælges blandt følgende:
- Talens emne vælger man selv.
- I klassen bliver I enige om et fælles emne. Det giver jer bl.a. mulighed for at sammenligne talernes indhold og form. Det kan være givende at se, hvordan et emne kan indeholde forskellige detaljer, forskellige argumenter, kan fremføres i et forskellig sprog, med et forskelligt kropssprog etc. Det kan inspirere enhver til en anden gang.
- Alle holder en nytårstale. Det seneste år evalueres, og man ser frem mod det næste. Holdes denne tale i slutningen af et skoleår, kan det være skoleåret, man holder en ’nytårstale’ om.
Responsen fra de andre skal fokusere på talen som helhed. Kommentér først det, der springer i øjnene – både hvad angår talerens form og talens indhold: Var taleren levende og troværdig? Var talen klar og tankevækkende? Slut af med at kommentere talen som helhed: Lykkedes talen? Var den hensigtsmæssig i forhold til sit mål?
Baggrundsstof kan du finde i Sprog og tale. Mundtlighed i dansk. |
|
|
Til toppen
|
|
|
|