 |
 |
 |
 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
ResponsskemaerResponsen kan med fordel sættes i system ved at anvende et responsskema, som du som tilhører skal udfylde eller skrive i efter den mundtlige fremførelse. Et sådant responsskema kan se således ud:
Under skemaet kan taleren – efter at han har modtaget alle skemaerne – eventuelt på et af papirerne påføre et par linjer om, hvad han primært vil forbedre til næste gang. Dette papir lægges øverst i bunken. Et andet responsskema hedder sandwich-modellen. Den bygger på, at det er den positive respons, der bør fylde mest. Samtidig skal der være plads til en kritisk påpegning af et formidlingselement i fremførelsen, der kan forbedres. Det giver en sandwich, hvor ’brødtoppen’ er positiv, fyldet i midten er kritisk, mens ’brødbunden’ igen er positiv. Det giver følgende enkle responsskema:
Hvis det er meningen, at man skal have respons flere gange i løbet af et år eller flere år, kan responsgiverne eventuelt påføre dato på papirerne. Et tredje responsskema kan bygges op omkring et pointgivningssystem. Udgangspunktet vil her være at opstille nogle kriterier, som man graduerer, således at man eksempelvis får fra 1 til 4 points, alt efter i hvilken grad ens fremførelse opfylder de enkelte kriterier. Responspunkterne kan naturligvis variere. Pointskemaet nedenfor udgør blot et eksempel. Hvis fremførelsen indeholder visuel støtte, bør det også indgå som et responspunkt. Fremførelsens vidensindhold kan også indgå: Udviser taleren god forståelse af det, han taler om? Dette gælder også, hvis fremførelsen foretages i et andet fag end dansk. Det er dog samtidig vigtigt, at responsskemaet er overskueligt – både for responsgiveren og for taleren. Et eksempel på et sådant pointskema kan se således ud (se link): |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||