To undervisningsforløb

1-6

Sprog og tale, kap. 1

Øvelse 2-4

Mål: At eleverne bliver fortrolige med de forskellige talegenrer, så de kan udtrykke sig i den rette form alt efter deres hensigt. Genrebevidsthed er naturligvis lige så væsentligt for at kunne udarbejde mundtlige tekster, som når det drejer sig om skriftlige tekster.

Efter en indledende drøftelse af, hvordan man bør give hinanden respons (se evt. artikel om respons på hjemmesiden, og overvej at inddrage øvelse 1 for bl.a. at afprøve responsgivning), kan man sammenholde de tre overordnede talegenrer. Derudover kan man inddrage undergenrerne ’fremlæggelse’ og ’oplæg’ som eksempler på den informative talegenre, som eleverne vil skulle bruge i deres samlede uddannelsesforløb.

Øvelse 2-4: Eleverne skal hver især blot vælge én af øvelserne. Sørg for, at alle tre øvelser bliver valgt, så der bliver anledning til at drøfte alle talegenrerne.

7-14

Sprog og tale, kap. 3

Øvelse 16

Mål: At eleverne forstår vigtigheden af en grundig forberedelse og får indsigt i centrale retoriske begreber, som indgår i de fem forarbejdningsfaser, herunder argumentation, disposition og sprogbrug (bl.a. talersprogets karakteristika).

Inventio er den mest tidskrævende af forarbejdningsfaserne og kræver evne til at undre sig og en god spørgeteknik, som fx kan munde ud i en problemformulering, der kan dirigere det videre arbejde. Man kan overveje at arbejde bevidst med nogle findemetoder, som kan kvalificere inventio.

Dispositio drejer sig om fokus og logisk rækkefølge. Eleverne har ofte svært ved at holde fokus. Det arbejde falder i to tempi: Først skal fokus findes, siden skal det holdes. Logisk rækkefølge handler om at fremføre delemnerne i en rækkefølge, så det første forklarer det andet, som forklarer det tredje etc. Man kan evt. lade eleverne skrive nogle delemner på små sedler, som de nemt kan flytte rundt på eller helt fjerne. Det kan give anledning til en diskussion om, hvad der er hovedemner og underemner, ligesom det kan drøftes, hvor mange emner det vil være fornuftigt at medtage.

Elocutio gælder sproget. Hvilke ord eller fagudtryk skal man bruge eller undgå? Hvilken stil vil passe? Det drejer sig om sproglig smidighed, så stil og sprogbrug kan bøjes efter talesituationen. Samtidig drejer det sig om, at sproget ikke virker påtaget. Men eleverne skal dog overskride det ubearbejdede hverdagssprog. For at stimulere sprogbevidstheden kan man fx lade eleverne på skift fremlægge ’Dagens ord’ (eller udtryk) eller ’Dagens sætning’. De kan selv finde et ord, som er mærkeligt, spændende, fjollet, hyppigt anvendt e.a. Det kan også dreje sig om forskellige strofer eller Piet Heins gruks. Eleverne kan så først fremsige ordet/sætningen og bagefter begrunde deres valg.

Memoria er øvefasen. Den må eleverne ikke springe over af magelighed. Det er netop grundigheden i øvefasen, der gør, at man kan løsrive sig fra manuskriptet, når det endelig gælder. Kombinationen af udenadslære (hovedtrækkene af talen, dispositionen) og brug af manuskript kan gøre fremførelsen levende og fastholde talersproget.

Actio er selve fremførelsen. Alt skal gøres klar – på forhånd. Scenen skal sættes, og det skal eleverne lære at udnytte. Samtidig skal situationsfornemmelse ’trænes’. hvilket kun sker gennem øvelse. Diskutér evt. med eleverne, hvad situationsfornemmelse er. Tag også temaet ’nervøsitet’ op. Den barriere skal nedbrydes (inddrag evt. artiklen om nervøsitet her fra hjemmesiden).

Interviewet med direktør Asger Aamund (s. 68-70) kan læses som et indslag fra den virkelige verden (!) om, hvordan mundtlige fremlæggelser gribes an af en rutineret taler.

Øvelse 16: Enhver indledning er vigtig. Den kan eleverne med fordel lære udenad, for de første 30-60 sekunder kan være afgørende for, om tilhørerne vil lytte til taleren. Men øvelsen kan for nogen forekomme kunstig, idet eleverne så at sige tvinges til at stoppe, inden de for alvor skal i gang. Vær derfor omhyggelig med at forklare formålet og brug ekstra tid på instruktionen.

15-20

Sprog og tale, kap. 5

Øvelse 31

Mål: At lære eleverne at bruge deres kropssprog hensigtsmæssigt i en mundtlig kommunikation.

Kroppen taler – også – mens man tier, så man kan ikke vælge det fra. Kropssprogets bidrag til den mundtlige kommunikation er betydeligt. Det skal derfor bruges med omtanke – og samtidig virke frigjort. Ambitionen skal være realistisk: I første omgang kan det fx dreje sig om at fjerne eller minimere uvaner mht. kropssproget. I anden omgang kan man så gå mere offensivt til værks og se nærmere på, hvordan en hensigtsmæssig brug af kropssproget kan tydeliggøre og forstærke det mundtlige udtryk.

Først og fremmest så frigøres kropssproget via erfaring, altså øvelser. Men observationer kan også give indblik. Derfor vil videooptagelser af elevernes fremførelser i denne forbindelse være et effektivt pædagogisk værktøj (se evt. linket vedr. videooptagelser her på hjemmesiden).

Stemmen betragtes ofte som noget, man blot har. Vil man derimod gøre noget for at arbejde med stemmens muligheder, kan man starte med øvelse 26.

Øvelse 31: Her får eleverne mulighed for at udtrykke nogle personlige forhold til udvalgte mennesker efter eget valg. De bør altså have et positivt forhold til stoffet på forhånd. Energien kan derfor lægges i en fokusering på kropssproget, samtidig med at indledning og afslutning genoptages (jf. kap. 3). Kropssprogets udtryk skal jo altid forstås i kontekster, så det skal også bruges i kontekster; kropssproget bør således ikke trænes isoleret. Responsen bør på dette tidspunkt af forløbet være fyldig og rette sig detaljeret mod såvel indhold som form.

1-5

Sprog og tale, kap. 1 (s. 10-14 + 23 + 24-26) og kap. 3

Øvelse 2 og 17

Mål: At eleverne bliver fortrolige med den informative talegenre, så de kan udtrykke sig i den rette form, når de skal formidle deres viden.

Efter en indledende drøftelse af, hvordan man bør give hinanden respons (se evt. artikel om respons på hjemmesiden), kan man gennemgå de karakteristiske genretræk ved den informative tale. De relevante sider fra kapitel 1 læses. Derudover vil hele kapitel 3 være relevant, når den mundtlige fremlæggelse eller foredraget skal forberedes.

Øvelse 2 og 17: Eleverne skal gennemføre en fremlæggelse, hvor genrekravene for den informative tale overholdes (øvelse 2). Dernæst skal eleverne omdanne et leksikonopslag til en interessant, kort informativ tale (øvelse 17). Her er tanken, at tilhørernes motivation for at lytte skal tages alvorligt; derfor skal talen være interessant og ikke kun rigtig.

6-10

Sprog og tale, kap. 4 (s. 71-77) og kap. 6 (s. 100-103)

Øvelse 23 og 34

Mål: At eleverne lærer grundreglerne for argumentation og dokumentation at kende, samt at de får viden om og idéer til, hvordan man kan støtte formidlingen visuelt.

Argumentation har grundlæggende set en logisk struktur, og den skal gøres klar. Sammenhængen i et argument skal være præget af relevans og konsistens; det kan man evt. gennemføre en række små øvelser om. Dokumentation er en anden måde at underbygge viden på. Det skal gøres klart for eleverne, at dokumentation er nødvendig, når viden skal præsenteres.

Visuel støtte til en formidlingsopgave kan tilgodese tilhørernes behov for såvel auditiv som visuel information. Men der er regler for god, visuel støtte – fx vedr. udformning af transparenter – og de skal overholdes, hvis formidlingens klarhed via den visuelle støtte skal styrkes frem for at svækkes.

Øvelse 23 og 34: Eleverne skal argumentere for et synspunkt, idet de fletter deres argumentation ind i en sammenhængende tale. Responsen bør især fokusere på, om argumentationen var klar (øvelse 23). Øvelsen indebærer også udarbejdelse af en transparent. Derefter skal eleverne fortælle om en situation, de har oplevet (øvelse 34). Også her indgår udarbejdelse og brug af en transparent. Overvej at lade øvelse 34 dreje sig om fremlæggelse af et detailemne i stedet for derved at benytte den informative tale og dokumentation af viden.

11-12

Sprog og tale, kap. 7 (s. 109-113 + 117-118)

Øvelse 41

Mål: At eleverne afprøver en samtales dynamik og kompleksitet og via en efterfølgende respons får indsigt i samtalens særlige træk – evt. set i forhold til enetalen.

Mundtlig kommunikation indebærer såvel enetale som samtale. Kompleksiteten stiger med antallet af involverede talere, og den kan især studeres via observationer. Visse grundlæggende samtaleregler kan præsenteres, ligesom konfliktaspektet evt. kan belyses, idet samtale og samarbejde kun vanskeligt lader sig adskille. Eksempler kan eksempelvis hentes via klip fra tv-dramaer som fx Et dukkehjem eller Hvem er bange for Virginia Woolf. Desuden kan visse politiske tv-debatter bruges i denne sammenhæng.

Øvelse 41: Eleverne skal gennemføre en samtale, mens resten af klassen observerer. Det kan umiddelbart virke kunstigt, men hurtigt glemmer de samtalende, at de er under observation. Det kan overvejes at gennemføre samtalen via uddeling af særlige roller i samtaleforløbet, hvis der er særlige samtaleaspekter, man gerne vil belyse.