 |
 |
 |
 |
||
VideooptagelserDet kan være hårdt at skulle holde en tale eller et foredrag foran en forsamling. Nogen synes, det er lige så hårdt at skulle se sig selv holde talen på video bagefter. Hvorfor fordoble ubehaget? Hvis du virkelig vil blive bedre til at tale foran en forsamling, bør du overvinde din eventuelle modstand mod at se dig selv på video. Det har nemlig vist at være et særdeles effektivt værktøj i en talelæringsproces, fordi kameraet afslører såvel uvaner som gode taleregenskaber. Hvis I er fx 25 elever i klassen, vil det være tidskrævende og føles langsommeligt, hvis alle videooptagelser følges op med en afspilning og respons – i klassen. Det er der mindst to alternativer til. I kan fx arbejde med jeres videooptagelser i grupper á fire personer. Så er der kun fire taler, der skal gives en mere detaljeret respons på. Eller I kan hver især få et videobånd med jeres tale med hjem, så I kan observere jeres egen talerpræstation i ro og mag – evt. flere gange. Det førstnævnte alternativ forudsætter, at der forefindes ét videobånd til hver gruppe. Det andet alternativ forudsætter, at hver elev har sit eget videobånd, hvilket især vil være en fordel, hvis man arbejder jævnligt med mundtlig fremførelse gennem et længere forløb, eksempelvis i løbet af tre år. Når man kan (gen-)se taler – og endda også stoppe talen midlertidigt – kan responsen blive mere konkret og dermed detaljeret. Hovedkriterierne for en videorespons kan eksempelvis være
Om selve den tekniske side er der at sige, at videoapparatet skal kunne levere ordentlige billeder og ordentlig lyd. Især vil det være godt, hvis man kan koble en ekstern mikrofon på, som kan placeres på katederet. Men smarte finesser i øvrigt er der overhovedet ikke brug for. Kameraet skal på stativ, så billedet bliver roligt, og glem alt om smarte zooms o.lign. Det er overflødigt i denne sammenhæng. Kameraet kan således passe sig selv; der skal blot være én, der starter og stopper optagelsen. Hvis der hører fjernbetjening til kameraet, kan I overveje at benytte jer af muligheden for at stoppe fremvisningen, når noget centralt viser sig på skærmen, som trænger til en kommentar. Billedet kan sættes på ’pause’, så man stadig kan se taleren i en positur. Især digitale kameraer kan gengive stillbilleder, der ikke ryster på skærmen. Det kan dog virke irriterende, hvis en tales forløb bremses uafbrudt. Men læringsudbyttet kan ikke desto mindre være stort ved denne stoppen. Og så kan man eventuelt aftale, at man højst stopper fremvisningen tre eller fem gange pr. fremvisning. |
||