Jupiters indre måner


Nærmest Jupiter (på indersiden af de fire Galileiske måner) befinder der sig fire små måner:


Metis

Jupiter XVI

Metis   er den inderste af Jupiters kendte måner:
        omløb:    128.000 km fra Jupiter
        diameter:      40 km
        masse:    9,56e16 kg

Metis var en titaner og var Zeus (Jupiters) første kone.

Opdaget af Synnott i 1979 (Voyager 1).

Metis og Adrastea ligger i Jupiters hovedring. De kan være kilden til det materiale, som ringen består af.

Små måner i en planetring kaldes sommetider for "mooms" (uoversætteligt).

Mere om Metis


Adrastea

Jupiter XV

Adrastea  er den anden af Jupiters kendte måner:
        omløb:    129.000 km fra Jupiter
        diameter:      20 km (23 x 20 x 15)
        masse:    1,91e16 kg

Adrastea, uddeleren af straf og belønning, var datter af Jupiter og Ananke.

Opdaget af studerende David Jewitt (arbejdede under Danielson) i 1979 (Voyager 1).

Metis og Adrastea kredser indenfor den synkrone baneradius og indenfor Roche-grænsen. De er måske små nok til at undgå at blive ødelagt af tidevandskræfterne, men deres baneradier vil med tiden blive mindre.

Adrastea er en af de mindste måner i Solsystemet.

Mere om Adrastea


Amalthea

Jupiter V

Amalthea er den tredje af Jupiters kendte måner:
        omløb:    181.300 km fra Jupiter
        diameter:     189 km (270 x 166 x 150)
        masse:    7,17e18 kg

Amalthea var nymfen som madede den spæde Jupiter med gedemælk.

Opdaget af Barnard den 9. september 1892 ved brug af et 36 tommers (91 cm) refraktor ved Lick Observatoriet. Amalthea var den sidste måne, der blev opdaget ved direkte visuel observation ( i modsætning til at studere fotografier).

Amalthea og Himalia er Jupiters femte og sjette største måner, de har cirka samme størrelse, men den er kun 1/15 af størrelsen af den næste i størrelsesrækken, Europa.

Som de fleste af Jupiters måner roterer Amalthea synkront, og dens lange akse peger mod Jupiter.

Amalthea er det rødeste objektet i solsystemet. Den røde farve skyldes tilsyneladende svovl, der stammer fra Io.

Størrelsen og den irregulære facon tyder på, at Amalthea er et temmeligt kraftigt og stivt legeme. Dens sammensætning er nok mere som en asteroide end som en af de Galileiske måner.

Ligesom Io udstråler Amalthea mere varme, end den modtager fra Solen (sandsynligvis på grund af elektriske strømme, der induceres af Jupiters magnetfelt).

Mere om Amalthea


Thebe

Jupiter XIV

Thebe er den fjerde af Jupiters kendte måner:
        omløb:    222.000 km fra Jupiter
        diameter:     100 km (100 x 90)
        masse:    7,77e17 kg

Thebe var en nymfe, datter af flodguden Asopus.

Opdaget af Synnott i 1979 (Voyager 1).

Billedet ovenover viser Thebes forreste side, der har tre eller fire store kratere (i forhold til Thebes størrelse). Billedet til venstre viser bagsiden.

Mere om Thebe


Åbne spørgsmål


Contents ... Jupiter ... Metis / Adrastea / Amalthea / Thebe ... Io ... Data ORBIT ved www.systime.dk

Bill Arnett; sidst opdateret: 1997 November 21