|
Den 1. januar 1801 opdagede Giuseppe Piazzi et objekt, han først troede var en ny komet. Efter at have beregnet banen mere nøjagtigt forstod han, at det snarere drejede sig om en lille planet. Piazzi døbte den Ceres efter den sicilianske korn-gudinde. Tre andre småplaneter blev opdaget i løbet af få år (Pallas, Vesta og Juno). Ved slutningen af det 19. århundrede var der fundet flere hundrede.
Mere end 7000 asteroider er blevet opdaget, og flere hundrede nye bliver opdaget hvert år. Utvivlsomt findes der også hundrede tusinder flere, der er for små til at kunne ses fra Jorden. Der er 26 kendte asteroider større end 200 km i diameter. Vi ved det meste om de allerstørste: Formentlig har vi kendskab til 99% af de asteroider, der har en diameter på over 100 km. Af dem, der er mellem 10 og 100 km har vi katalogiseret omtrent halvdelen. Vi kender meget få af de mindre, måske eksisterer der helt op til en million asteroider med en diameter på 1 kilometer.
Den samlede masse af alle asteroiderne er mindre end massen af Månen.
243
Ida og 951 Gaspra
blev fotograferet af Galileo-rumsonden
på sin vej til Jupiter. NEAR-missionen fløj
forbi 253 Mathilde (venstre) den 27. juni 1997, og
returnerede mange billeder. Det er indtil videre de eneste asteroider, som er
blevet studeret tæt på.
NEAR vil gå i kredsløb om 433 Eros i Januar 1999.
Den, uden sidestykke, største asteroide er 1 Ceres. Den er 933 km i diameter og indeholder omtrent 25% af massen af alle asteroider tilsammen. De næststørste er 2 Pallas, 4 Vesta og 10 Hygiea, som er mellem 400 og 525 km i diameter. Alle andre kendte asteroider er mindre end 340 km i diameter.
Der er nogen debat om klassificeringen af asteroider, kometer og måner. Der er mange planetsatellitter, som sikkert bedre kan beskrives som indfangede asteroider. Mars små måner Deimos og Phobos, Jupiters ydre otte måner, Saturns yderste måne, Phoebe, og måske nogle af de nyligt opdagede måner på Uranus og Neptun ligner alle mere asteroider end de store måner. (Det sammensatte billede øverst på siden viser Ida, Gaspra, Deimos og Phobos i samme størrelsesskala).
Asteroider bliver klassifiseret i henhold til deres spektrum (og dermed kemisk sammensætning) og deres albedo:
Vi har få oplysninger om densiteten af asteroiderne, men ved at måle Doppler-effekten på radiobølger sendt til Jorden fra NEAR, var det muligt at opnå et estimat på massen af Mathilde. (Doppler-effekten skyldes det svage gravitationstræk mellem asteroiden Mathilde og rumsonden NEAR). Overraskende nok viste det sig, at densiteten er i nærheden af densiteten for vand, et tegn på at det ikke drejer sig om et solidt legeme, men snarere en ophobet dynge af klippestykker.
Asteroider bliver også kategoriseret efter deres position i Solsystemet:
Der er også nogle få "asteroider" (betegnet "Centaurer") i de ydre dele af Solsystemet: 2060 Chiron (også kendt som 95 P/Chiron) kredser i bane mellem Saturn og Uranus, banenfor 5335 Damocles rangerer fra nær Mars til ud forbi Uranus, 5145 Pholus kredser fra Saturn til ud forbi Neptun. Der er sandsynligvis mange flere, men sådanne planetkrydsende baner er ustabile og de har en tendens til at blive perturberede på et tidspunkt. Sammensætningen af disse objekter er nok mere som kometers eller objekter fra Kuiper bæltet end den, som man ser hos ordinære asteroider. Specielt er Chiron nu klassificeret som komet.
4 Vesta
har været studeret for nylig med Hubble-teleskopet
(venstre). Det er en særlig interessant asteroide eftersom den ser ud til at være
lagdelt som de terrestriske planeter. Dette
tyder på en indre varmekilde udover den varme, som produceres af langlivede
radio-isotoper, der ikke alene har tilstrækkelig energi til at smelte et så lille
objekt. Der er også et stort nedslagsbassin, dybt nok til at blotlægge kappen
under Vestas ydre skorpe.
Selvom de aldrig er synlige for det blotte øje, er mange asteroider synlige gennem en prismekikkert eller et lille teleskop.
No. Navn Afstand Radius Masse Opdager Dato ---- --------- -------- ------ ------- ---------- ----- 2062 Aten 144514 0,5 ? Helin 1976 3554 Amun 145710 ? ? Shoemaker 1986 1566 Icarus 161269 0,7 ? Baade 1949 951 Gaspra 205000 8 ? Neujmin 1916 1862 Apollo 220061 0,7 ? Reinmuth 1932 243 Ida 270000 35 ? ? 1880? 2212 Hephaistos 323884 4,4 ? Chernykh 1978 4 Vesta 353400 265 3,0e20 Olbers 1807 3 Juno 399400 123 ? Harding 1804 15 Eunomia 395500 136 8,3e18 De Gasparis 1851 1 Ceres 413900 466 8,7e20 Piazzi 1801 2 Pallas 414500 261 3,18e20 Olbers 1802 52 Europa 463300 156 ? Goldschmidt 1858 10 Hygiea 470300 215 9,3e19 De Gasparis 1849 511 Davida 475400 168 ? Dugan 1903 911 Agamemnon 778100 88 ? Reinmuth 1919 2060 Chiron 2051900 85 ? Kowal 1977
... Solen
... Smålegemer... Kuiper/Oort
... Asteroider
... Gaspra
... 
