|
omløb: 1.883.000 km fra Jupiter
diameter: 4.800 km
masse: 1,08e23 kg
Callisto
var en nymfe, elsket af Zeus, men hadet af Hera.
Hera omdannede hende til en bjørn, og Zeus placerede hende så på
himlen som konstellationen Ursa Major (Store Bjørn).
Opdaget af Galileo og Marius i 1610.
Callisto er kun en smule mindre end Merkur, men har kun en tredjedel af dens masse.
Til
forskel fra Ganymedes har Callisto stort set ingen
indre struktur. Dog er der tegn fra nyere Galileo-data, der tyder på, at de
indre materialer har sat sig delvist, med procentdelen af sten øgende ind mod
centrum. Den består af blanding af is (40%) og sten/jern (60%).
Titan og Triton
er sikkert opbygget på samme måde.
Callistos overflade er fuldstændigt dækket af kratere, og den er meget gammel ligesom højlandsområderne på Månen og Mars. Callisto har faktisk den ældste og mest kraterfulde overflade af alle kendte legemer i Solsystemet, og den har næsten ikke ændret sig på 4 milliarder år med undtagelse af et nedslag i ny og næ.
De
største kratere er omgivet af en række koncentriske ringe, der ligner store
sprækker, idet de efterhånden er blevet udglattet af langsomme bevægelser i
isen. Den største af disse er døbt Valhalla (højre). Med sin 4000 km
store diameter er Valhalla er dramatisk eksempel på et virkeligt massivt
nedslag, et multi-rings-bassin. Andre eksempler er Asgård (lidt op til
venstre), Mare Orientale på Månen og Caloris-bassinet
på Merkur.
Som
på Ganymedes er de gamle kratere kollapset. De mangler de høje ringbjerge, de
radiale stråler og centrale forsænkninger, som er almindelige for kraterne på
Månen og Merkur. Detaljerede
billeder fra Galileo (venstre) viser at
små kratere i enkelte områder er blevet ødelagt. Dette tyder på, at nogle
nyere processer har været i gang, selvom det måske blot er almindelig
nedbrydning.
En
anden interessant formation er Gipul Catena, en række nedslagskratere
som står på rad og række (højre). Den er formentlig forårsaget af et legeme,
som blev ødelagt af tidevandskræfterne, idet det passerede Jupiter (på samme
måde som komet SL 9), hvorefter det kolliderede med Callisto.
Callisto har en meget tynd atmosfære sammensat af carbondioxid.
Galileo har ikke detekteret noget tegn på et magnetfelt.
Til forskel fra Ganymedes er der lille tektonisk aktivitet (pladedrift) på Callisto. Selv om de to måner er relativt ens opbygget, er Callistos geologiske historie nok langt enklere. Denne forskel i geologisk historie har givet planetforskerne hovedbrud (det kan skyldes forskelle i udviklingen af omløb samt tidevandseffekter). Den "simple" Callisto er let at sammenligne med andre, mere komplekse måner, og kan repræsentere, hvad de andre galileiske måner lignede på et tidligt udviklingstrin.
... Jupiter
... Ganymedes
... Callisto
... Leda
... 
