Kometer

   

Ulig de andre smålegemer i Solsystemet har kometer været kendt siden oldtiden. Kinesiske optegnelser over Halleys komet går tilbage til i hvert fald 240 f.Kr. Det berømte Bayeux tapet, som hædrer normannernes erobring af England i 1066, viser også en passage af Halleys komet.

Indtil 1995 er 878 kometer blevet katalogiseret og deres baner i det mindste omtrentligt beregnet. Af disse er 184 periodiske kometer (omløbstid mindre end 200 år). Der er sikkert nogle af de resterende, som også er periodiske, men deres baner er ikke blevet bestemt med tilstrækkelig nøjagtighed, til at vi kan være sikre.

Kometer kaldes af og til for beskidte snebolde eller "frosne mudderklumper". De består af en blanding af is (både af vand og frosne gasser) og støv, som af en eller anden grund ikke blev indlemmet i planeter da Solsystemet blev dannet. Dette gør dem til interessante eksempler på de fysiske forhold i det tidlige Solsystems historie.

Når de er tæt på Solen, og aktive, har kometer flere adskilte dele:

Kometer er usynlige, når de ikke er i nærheden af Solen. De fleste kometbaner er meget excentriske og bevirker, at de fragtes forbi Pluto. De ses én gang og forsvinder så i årtusinder. Kun kort- og mellemperiodiske kometer (som Halleys komet) forbliver på indersiden af Plutos bane i størstedelen af banekurven.

Efter cirka 500 passager tæt på Solen, er det meste af kometens is og gasser revet løs. Dette efterlader et stenlegeme meget lig en asteroide. (Måske er hele 50% af asteroiderne nær Jorden udbrændte kometer).  En komet, som passerer tæt forbi Solen, er også i fare for at kollidere med Solen eller en af planeterne, eller at blive slynget ud af solsystemet idet den passerer tæt forbi en af planeterne (især Jupiter).

Den mest berømte komet er Halleys komet, men SL 9 var også et "hit" i en uges tid i sommeren 1994.

Meteorsværme finder sted når Jorden krydser en kometbane. Nogle er meget regelmæssige: Perseiderne finder sted hvert år mellem den 9. og 13. august, idet Jorden passerer gennem det støvede spor efterladt af komet Swift-Tuttle. Halleys komet er årsagen til Orioniderne i oktober.

Mange kometer bliver opdaget først af amatørastronomer. Da kometer lyser stærkest, når de er i nærheden af Solen, er de normalt kun synlige ved solopgang eller solnedgang. Komet-kort, der viser positionen på himlen for bestemte kometer,  kan laves med et planetarium program som for eksempel Starry Night.

Mere om kometer

Åbne spørgsmål


Contents ... Solen ... Smålegemer... Kometer ... Halley ... Data ORBIT ved www.systime.dk

Bill Arnett; sidst opdateret: 1997 Oktober 9