![]() |
omløb: 377.400 km fra Saturn
diameter: 1.120 km
masse: 1,05e21 kg
I græsk mytologi var Dionemor til Aphrodite (Venus)
med Zeus (Jupiter).
Opdaget af Cassini i 1684.
Dione har den største densitet af Saturns måner (bortset fra Titan, hvis densitet er øget på grund af gravitationel sammenpresning). Den består primært af vand-is, men må indeholde en betydelig del tungere materiale, herunder silikater.
Selvom den er noget mindre, er Dione næsten som Rhea. De har samme sammensætning, albedo karakter samt et varieret terræn. Begge roterer synkront og begge har forskellige foranliggende og bagvedliggende halvkugler (for- og bagside).
På bagsiden er der et netværk af lyse sprækker mod en mørk baggrund
og få synlige kratere (venstre). Sprækkerne overlapper kraterne, hvilket tyder
på, at de er af nyere dato.
Forsiden er meget kraterfuld og har en jævn, lys fremtoning (højre).
Som på Callisto mangler kraterne de høje
relief-formationer, der er almindelige på Månen og Merkur.
Dette tolkes på følgende måde: Kort efter at den blev dannet, var Dione meget aktiv. Visse processer (is-vulkanisme?) har overfladebehandlet Dione og har efterladt sig sprække-mønsteret. Senere, da den indre aktivitet og overfladebehandlingen aftog, blev Dione udsat for en række mindre nedslag (hvis kratere var for små til at blive set på Voyagers billeder). Nedslagene forekom stort set kun på den foranliggende halvkugle, hvor sprækkemønsteret blev udvisket, mens sprækkerne på bagsiden forblev intakte.
Helene kredser i Diones foranliggende Lagrange-punkt.
Helene er den trettende af Saturns kendte måner:
omløb: 377.400 km fra Saturn
diameter: 33 km (36 x 32 x 30)
masse: ?
Helene er navnet på den Amazone, der kæmpede med Achilleus.
Opdaget af Laques og Lecacheux i 1980 ud fra jord-baserede observationer.
Helene ligger i Diones foranliggende Lagrange-punkt og blev derfor nogen gange refereret til som "Dione B".