Appendiks 3:

Kronologisk oversigt over opdagelser

Før 1600

Fra tidernes morgen og frem til begyndelsen af det 17. århundrede bestod det kendte univers af kun 8 legemer: 
    Jorden
    Solen
    Månen
    Merkur
    Venus
    Mars
    Jupiter
    Saturn
plus de "ubevægelige" stjerner. I Europa var det herskende verdensbillede det ptolemaeiske system med Jorden i centrum og de andre legemer i kredsløb om den.

Det 17. århundrede

Da først Galileo i 1610 rettede sit teleskop mod himlen, nærmest eksploderede universet. Ved slutningen af det 17. århundrede var 9 nye legemer blevet opdaget og Copernicus heliocentriske teori var almindeligt accepteret. Det totale antal af kendte legemer var nu mere end fordoblet til 17: 
    Callisto   1610   Galileo
    Europa     1610   Galileo
    Ganymedes  1610   Galileo
    Io         1610   Galileo
    Titan      1655   Huygens
    Iapetus    1671   Cassini
    Rhea       1672   Cassini
    Dione      1684   Cassini
    Tethys     1684   Cassini

Det 18. århundrede

Kun 5 nye legemer (uden at medregne kometer) blev opdaget i det 18 århundrede (alle af William Herschel), hvilket bragte det samlede antal op på 22: 
    Uranus     1781   Herschel
    Oberon     1787   Herschel
    Titania    1787   Herschel
    Enceladus  1789   Herschel
    Mimas      1789   Herschel

Det 19. århundrede

Antallet af legemer i Solsystemet vokede dramatisk i det 19. århundrede med opdagelsen af asteroiderne (464 var kendt i 1899), men kun 9 af det man vil kalde "store" legemer var blevet opdaget. Antallet af store legemer var dermed oppe på 31 (næsten det dobbelte af det 17. århundredes): 
    Neptun     1846   Adams, Le Verrier
    Triton     1846   Lassell
    Hyperion   1848   Bond
    Ariel      1851   Lassell
    Umbriel    1851   Lassell
    Phobos     1877   Hall
    Deimos     1877   Hall
    Amalthea   1892   Barnard
    Phoebe     1898   Pickering

Det 20. århundrede

Indtil videre er 40 store legemer (og tusinder af kometer og asteroider) blevet opdaget (27 af Voyager-sonderne), igen mere end en fordobling til ialt 73: 
    Himalia    1904   Perrine
    Elara      1905   Perrine
    Pasiphae   1908   Melotte
    Sinope     1914   Nicholson
    Pluto      1930   Tombaugh
    Carme      1938   Nicholson
    Lysithea   1938   Nicholson
    Miranda    1948   Kuiper
    Nereid     1949   Kuiper
    Ananke     1951   Nicholson
    Janus      1966   Dollfus
    Leda       1974   Kowal
    Charon     1978   Christy

    Adrastea   1979   Jewitt
    Metis      1979   Synnott
    Thebe      1979   Synnott
    Epimetheus 1980   Walker
    Atlas      1980   Terrile
    Calypso    1980   Pascu et. al.
    Helene     1980   Laques et. al.
    Pandora    1980   Collins et. al.
    Prometheus 1980   Collins et. al.
    Telesto    1980   Reitsema et. al.
    Puck       1985   Voyager 2
    Belinda    1986   Voyager 2
    Bianca     1986   Voyager 2
    Cordelia   1986   Voyager 2
    Cressida   1986   Voyager 2
    Desdemona  1986   Voyager 2
    Juliet     1986   Voyager 2
    Ophelia    1986   Voyager 2
    Portia     1986   Voyager 2
    Rosalind   1986   Voyager 2
    Despina    1989   Voyager 2
    Galatea    1989   Voyager 2
    Larissa    1989   Voyager 2
    Naiad      1989   Voyager 2
    Proteus    1989   Voyager 2
    Thalassa   1989   Voyager 2
    Pan        1990   Showalter
    Caliban    1997   Gladman
    Sycorax    1997   Gladman
Contents ... Appendiks ... Ekstremer ... Kronologi ... Oprindelse ... ORBIT ved www.systime.dk
Bill Arnett; sidst opdateret: 1998 Maj 1