|
The Bringer of War
(Krigeren)
Mars er den
fjerde planet regnet fra Solen og den syvende største:
omløb: 227.940.000 km (1,52 AU) fra Solen diameter: 6.794 km masse: 6,4219e23 kgMars (Græsk: Ares) er krigsguden. Planeten fik sikkert dette navn på grund af sin røde farve (som signaliserer aggression), og den bliver desuden ofte omtalt som "den røde planet". (En interessant sidebemærkning: Den romerske gud Mars var guden for jordbrug før han blev associeret med den græske Ares. De, som ønsker at kolonisere og "jordforme" Mars vil måske foretrække denne symbolik). Navnet på måneden marts kommer af Mars.
Mars har været kendt siden forhistorisk tid. Den er stadig en favorit for science fiction-forfattere som det mest favorable sted i Solsystemet (udover Jorden!) for menneskelig bosættelse. Men de berømte "kanaler" set af Lowell med flere var, desværre, ligeså indbildsk som de Barsoomske prinsesser.
Det
første rumfartøj, der besøgte Mars var Mariner 4
i 1965. Der fulgte adskillige andre, heriblandt Mars 2,
som var det første fartøj, der landede på Mars, og de to Viking-landingsfartøjer
i 1976 (venstre). Efter 20 års pause landede Mars Pathfinder
succesfuldt på Mars den 4. juli1997 (højre).
Mars' banekurve er signifikant elliptisk. Som et resultat af dette finder vi en temperaturvariation på omtrent 30°C mellem aphelium og perihelium. Dette har stor indflydelse på Mars' klima. Mens gennemsnitstemperaturen på Mars er omtrent 218 K (-55°C), varierer overfladetemperaturerne fra så lidt som 140 K (-133°C) i polarområderne om vinteren til næsten 300 K (27°C) på solsiden om sommeren.
Selv om Mars er meget mindre mindre end Jorden, er overfladearealet cirka lige så stort som landmasserne på Jorden.
Med undtagelse af Jorden har Mars det mest varierede og
interessante landskab af alle de terrestriske
planeter. Nogle af formationerne er ret spektakulære: 
En stor del af overfladen er meget gammel
og kraterfuld, men der findes også yngre dale, revner, bakkekamme, bakker og
sletter.
Den
sydlige halvkugle består for det meste af gamle kraterfulde højsletter (til
venstre), i lighed med Månen. Den nordlige halvkugle
består derimod af yngre lavtliggende sletter med en meget kompliceret historie.
En pludselig højdeændring over flere kilometer ser ud til at finde sted langs
grænsen. Årsagen til denne globale tvedeling og skarpe afgrænsning er ikke
kendt, men nogen har foreslået, at det kan skyldes et kraftigt nedslag lige efter,
at Mars blev dannet. På det sidste er enkelte forskere begyndt at stille spørgsmål
ved, om denne højdeændring i det hele taget er reel. Mars Global Surveyor
skulle kunne afgøre sagen.
De indre dele af Mars er kun kendt via indirekte målinger. Højst sandsynligt består de af en tæt kerne ca. 1700 km i radius, en flydende (smeltet) sten-kappe lidt tættere end Jordens, og en tynd skorpe. Mars' relativt lille tæthed (densitet) sammenlignet med de andre terrestriske planeter indikerer, at kernen antageligt indeholder en stor andel svovl udover jern (jern og jernsulfider).
Ligesom Merkur og Månen, ser Mars ud til at mangle aktiv pladetektonik for tiden; der er f.eks. ingen foldende bjergformationer som tegn på horisontal bevægelse i overfladen, der er så almindelige på Jorden. Uden pladedrift vil varme punkter - de såkaldte hot-spots - under skorpen ligge fast på de samme steder i forhold til overfladen. Dette, sammen med den lille overfladegravitation, kan være begrundelsen for Tharsis-puklen og de enorme vulkaner. Der er iøvrigt intet, som tyder på nuværende vulkansk aktivitet. Men der er nye data fra Mars Global Surveyor, der viser, at Mars kan have haft aktiv pladedrift i sin tidlige historie, hvilket gør sammenligningen med Jorden så meget mere interessant!
Der
er tydelige tegn på erosion mange steder på Mars, bl.a. store floder og
små elvesystemer (højre). En gang i fortiden må der derfor have været vand på
overfladen. Der kan have været store indsøer og endog oceaner! Alt tyder
derimod på, at dette kun var tilfældet i en kort periode for meget længe
siden. Alderen på erosionskanalerne antages at være omtrent 4 milliarder
år. (Valles Marineris blev IKKE skabt af rindende vand. Den blev dannet af bevægelser
i overfladen i forbindelse med dannelsen af Tharsis-puklen).
For længe siden lignede Mars og Jorden meget mere hinanden. Som hos os blev næsten al carbondioxiden omdannet til kalksten. Men da Mars ikke har nogen pladetektonik, var Mars ude af stand til at "recirkulere" sin CO2 tilbage til atmosfæren og kunne dermed ikke opretholde en tilstrækkelig drivhuseffekt. Overfladen på Mars er derfor betydeligt koldere, end jordoverfladen ville være i den tilsvarende afstand fra Solen.
Mars har en meget tynd atmosfære, der for det meste består af den beskedne mængde af tilbageværende carbondioxid (95.3%) plus nitrogen (2.7%), argon (1.6%) og spor af oxygen (0.15%) og vand (0.03%). Middeltrykket på overfladen er kun omkring 7 millibar (mindre end 1% af Jordens), men det varierer kraftigt med højden - fra næsten 9 millibar i de dybeste bassiner til omtrent 1 millibar på toppen af Olympus Mons. Atmosfæren er alligevel tyk nok til at kraftige vinde og støvstorme lejlighedsvis kan omslutte hele planeten i måneder af gangen. Den tynde atmosfære afstedkommer en svag drivhuseffekt, men kun nok til at hæve overfladetemperaturen med 5 grader (K), meget mindre end, hvad vi ser på Venus og Jorden.
Mars har permanente iskalotter ved begge poler, der for det meste består
af CO2 på fast form (såkaldt "tøris"). Iskalotterne har
lagdelt struktur med vekslende lag af is i forskellige koncentrationer af mørkt
støv. Om sommeren sublimerer tørisen på den
nordlige halvkugle og efterlader et restlag af vand-is. Vi ved ikke om et
tilsvarende lag vand-is findes under den sydlige kalot (venstre), da CO2-laget
her aldrig forsvinder fuldstændigt. Den mekanisme, der er ansvarlig for
lagdelingen kendes ikke, men det kan være klimaændringer i forbindelse med
langtidsændringer i ækvator-hældningen i forhold til planetens baneplan.
Måske kan der også være vand-is skjult under overfladen ved sydligere
breddegrader. Sæsonskiftene ved pol-kalotterne ændrer det globale atmosfæretryk
med omkring 25% (målt ved Viking-landingspladserne).
Nylige
observationer med Hubble-rumteleskopet (højre)
viser, at forholdene under Viking-landingerne måske ikke var så typiske for
Mars. Atmosfæren ser nu ud til at være både koldere og mere tør end målt af
Viking-sonderne.
(flere
detaljer fra STScI)
Viking-landingsfartøjerne udførte eksperimenter for at afgøre, om der eksisterede liv på Mars. Resultaterne var noget uklare, men de fleste videnskabsmænd tror nu, at de ikke viser tegn på liv på Mars (der er dog stadig kontroverser). Optimisterne påpeger, at kun to bittesmå prøver blev undersøgt og ikke fra de mest gunstige steder. Fremtidige Mars-missioner vil udføre flere eksperimenter.
Et lille antal meteoritter (SNC-meteoritterne) menes at stamme fra Mars.
Den
6. august 1996 annoncerede
David McKay m.fl., at de havde identificeret organiske forbindelser i en
Mars-meteorit. Forfatterne foreslog endvidere,
at disse forbindelser, sammen med andre mineralogiske karaktertræk fra stenen,
kunne vidne om meget gamle mikroorganismer fra
Mars (venstre?).
Hvor spændende dette end måtte lyde, må vi huske på, at uanset hvor gode
disse resultater er, så er der langt fra at finde fossile mikroorganismer til
at konkludere, at der eksisterer udenomjordisk liv. Der har også været
publiceret mange uoverensstemmende undersøgelser siden McKay-meddelelsen. Husk,
"ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser". Meget
arbejde resterer, før vi kan være sikre på denne, den allermest
ekstraordinære påstand.
Store, men ikke globale, magnetfelter af lav styrke findes forskellige steder på Mars. Denne overraskende opdagelse blev gjort af Mars Global Surveyor kun få dage efter, at den gik ind i sin bane rundt om Mars. De er formodentlig rester af et globalt felt, som siden er forsvundet. De kan have haft stor betydning for Mars' indre struktur og for dets tidligere atmosfæresammensætning og dermed for muligheden af tidligere liv.
På nattehimlen er Mars let at få øje på, hvis forholdene er rigtige. Dens tilsyneladende lysstyrke varierer en del afhængigt af afstanden til Jorden. Der er adskillige hjemmesider, der viser Merkurs løbende position (og de andre planeters position) på himlen. Mere detaljerede og tilpassede kort kan laves med et planetarium-program som for eksempel Starry Night.
Afstand Radius Masse Satellit (1.000 km) (km) (kg) Opdager Dato --------- -------- ------ ------- ---------- ---- Phobos 9 11 1,08e16 Hall 1877 Deimos 23 6 1,80e15 Hall 1877
... Solen
... Jorden
... Månen
... Mars
... Phobos
... Jupiter
... 
