![]() |
En meteor er en lysende streg på himlen (et "stjerneskud") opstået ved, at en lille meteoroide kommer ind i Jordens atmosfære. I løbet af en mørk nat vil du sikkert se nogle få meteorer i timen, under en af de årlige meteorsværme kan du se så mange som 100/time. Meget lysstærke meteorer kaldes ildkugler eller bolider, hvis du skulle se en, er det venligt af dig at rapportere det.
Meteorsværme kan være imponerende. Samuel Taylor Coleridges berømte linier fra The Rime of the Ancient Mariner:
kan være inspireret af Leonid-meteorsværmen , som han var vidne til i 1797.
The upper air burst into life!
And a hundred fire-flags sheen,
To and fro they were hurried about!
And to and fro, and in and out,
The wan stars danced betweenAnd the coming wind did roar more loud,
And the sails did sigh like sedge;
And the rain poured down from one black cloud;
The Moon was at its edge
Meteoritter er små bidder af Solsystemet, som er faldet ned på Jorden. De fleste stammer fra asteroider, nogle få menes at stamme specifikt fra 4 Vesta, nogle få stammer sandsynligvis fra kometer. Et lille antal meteoritter har vist sig at stamme fra Månen (15 fund) eller Mars (13 fund).
En af Mars-meteoritterne, kendt som ALH84001 (venstre), menes af nogle
at indeholde beviser på tidligt liv på Mars.
Selvom meteoritter kan se ud til bare at være kedelige sten, er de ekstremt vigtige, fordi vi faktisk kan undersøge dem nøje i vore laboratorier. Bortset fra nogle få kilo månesten hentet hjem af Apollo- og Luna- missionerne, er meteoritter vor eneste materielle vidnesbyrd om universet udenfor Jorden.
| Jern | primært
jern og nikkel, ligner M-type-asteroider |
|
|---|---|---|
| Sten/jern | blanding af jern- og sten-materiale som S-type-asteroider | |
| Chondritter | langt
de fleste meteoritter er af denne type, sammensætningen ligner den i de terrestriske planeters kappe og skorpe |
|
| Carbonholdige Chondritter | i
sammensætning som Solen uden flygtige gasser, i øvrigt som C-type-asteroider |
|
| Achondritter | som
terrestriske basalter, meteoritterne fra Månen og Mars er achondritter |
Et "fald" betyder at meteoritten blev set da
den faldt ned fra himlen og herefter fundet. Et "fund" betyder at
meteoritten ikke blev set, og at den bare er blevet fundet. Omkring 33% af
meteoritterne er bevidnede fald. Nedenstående tabel er fra en bog af Vagn F.
Buchwald. Medtaget er alle kendte meteoritter (4660 ialt, med en totalvægt på
494.625 kg) i perioden 1740-1990 (undtaget er meteoritter fundet på Antarktis).
| Type | Fald % | Fund % | Faldvægt | Fundvægt |
|---|---|---|---|---|
| Sten | 95,0 | 79,8 | 15200 | 8300 |
| Sten-Jern | 1,0 | 1,6 | 525 | 8600 |
| Jern | 4,0 | 18,6 | 27000 | 435000 |
Et stort antal meteoroider Rammer Jordens atmosfære hver dag og udgør tilsammen flere hundrede tons materiale. Men de er næsten alle meget små, kun nogle få milligram hver. Kun de allerstørste klarer turen gennem atmosfæren og når overfladen for at blive til det, vi kalder meteoritter. Den hidtil største meteorit (Hoba, i Namibia) vejer 60 tons.
En gennemsnitsmeteoroide rammer atmosfæren med en fart på mellem 10 og 70 km/s. Men alle bortset fra de allerstørste bliver bremset op til nogle få hundrede km/h på grund af friktion i atmosfæren, og rammer jordoverfladen uden større dramatik. Meteoroider på mere end nogle hundrede tons bremses meget lidt, og det er disse store (og, heldigvis, tilsvarende sjældne) objekter, som laver nedslagskratere.
Et godt eksempel på, hvad der sker, når en lille asteroide rammer
Jorden er
Barringer krateret
(alias Meteor Crater) nær Winslow, Arizona. Det blev dannet for næsten 50.000
år siden, da en jernmeteor på omkring 30-50 meter i diameter slog ned i jorden.
Krateret er 1200 meter i diameter og 200 meter dybt. Omkring 120 nedslagskratere
er foreløbig blevet identificeret på Jorden (se nedenfor).
Et nedslag af nyere dato fandt sted i 1908 i et øde og ubeboet område i det vestlige Sibir kaldet Tunguska. Projektilet må have været omtrent 60 m i diameter og bestod antageligt af mange løse dele. Til forskel fra det, som skabte Barringer-krateret blev Tunguska-objektet fuldstændig opløst før det ramte jorden, og dermed blev der ikke dannet noget krater. Ikke desto mindre blev træerne i et område med radius på 50 km lagt flade. Lyden af eksplosionen kunne registreres i London på den anden side af Jorden.
Der er mindst 1.000 asteroider med en diameter større end 1 km, der krydser Jordens bane. Statistisk set vil en af disse ramme Jorden hvert 300 000 år. Større legemer er mindre talrige og vil dermed true Jorden sjældnere, men det sker faktisk af og til og med katastrofale konsekvenser.
Nedslaget
af en komet eller en asteroide på størrelse med Hephaistos eller
SL9
var sandsynligvis ansvarlig for udryddelsen af dinosaurerne
for 65 millioner år siden. Det efterlod et krater med en diameter på 180 km,
som nu er begravet i junglen nær Chicxulub på Yucatan-halvøen (højre).
Beregninger baseret på det observerede antal asteroider tyder på, at vi kan forvente omtrent 3 kratere i 10 km-klassen på Jorden pr. million år. Dette stemmer overens med geologiske fund. Det er sværere at regne på hyppigheden af større nedslag som det i Chicxulub, men ét pr. milliard år virker som et fornuftigt gæt.
Her er kvalificerede gæt på konsekvenserne af nedslag af varierende størrelse:
| Projektil- diameter (meter) | Effekt (megaton) | Interval (år) | Konsekvenser |
|---|---|---|---|
| < 50 | < 10 | < 1 | meteorer i den øvre atmosfære, rammer sjældent overfladen |
| 75 | 10 - 100 | 1.000 | jernmeteorer producerer kratere som Barringer-krateret, stenmeteorer skaber luft-eksplosjoner som i Tunguska, nedslagene vil ødelægge områder på størrelse med byer som Oslo |
| 160 | 100 - 1.000 | 5.000 | jern- og stenmeteorer rammer jorden, kometer fordamper, nedslag ødelægger områder på størrelse med større byer som New York og Tokyo |
| 350 | 1.000 - 10.000 | 15.000 | nedslag vil ødelægge områder på størrelse med Danmark, nedslag i havet vil skabe moderate tsunami-flodbølger |
| 700 | 10.000 - 100.000 | 63.000 | nedslag vil ødelægge områder på størrelse med større lande, nedslag i havet vil skabe mere alvorlige tsunami-flodbølger |
| 1.700 | 100,000 - 1.000.000 | 250.000 | nedslag vil producere støvskyer med globale følger og oveni ødelægge områder på størrelse med Norge |
"It is well worth contemplating how we reached this moment of discovery. More than 4 billion years ago this piece of rock was formed as a part of the original crust of Mars. After billions of years it broke from the surface and began a 16 million year journey through space that would end here on Earth. It arrived in a meteor shower 13,000 years ago. And in 1984 an American scientist on an annual U.S. government mission to search for meteors on Antarctica picked it up and took it to be studied. Appropriately, it was the first rock to be picked up that year -- rock number 84001.Today, rock 84001 speaks to us across all those billions of years and millions of miles. It speaks of the possibility of life. If this discovery is confirmed, it will surely be one of the most stunning insights into our universe that science has ever uncovered. Its implications are as far-reaching and awe-inspiring as can be imagined. Even as it promises answers to some of our oldest questions, it poses still others even more fundamental.
We will continue to listen closely to what it has to say as we continue the search for answers and for knowledge that is as old as humanity itself but essential to our people's future."