En oversigt over Solsystemet

Det elementære

Solsystemet består af Solen, de ni planeter, fireogtres (64) planetsatellitter (måner), et stort antal smålegemer (kometer og asteroider), og det såkaldte interplanetariske medium.

De indre dele af Solsystemet består af Solen, Merkur, Venus, Jorden og Mars:

De ydre dele af Solsystemet består af Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto

Alle planeternes banekurver er ellipser med Solen i det ene brændpunkt, selvom de alle på nær Merkur og Pluto har næsten cirkulære baner. Planetbanerne ligger mere eller mindre i samme plan (planen kaldes ekliptika og er defineret ud fra Jordens baneplan). Ekliptika hælder kun 7° i forhold til Solens ækvatorialplan.
Plutos bane afviger mest fra ekliptika med en hældningsvinkel på 17°. Diagrammerne ovenfor viser de ni planeters relative banestørrelser i perspektiv set fra et sted lige over ekliptika (derfor ser de mere elliptiske ud). Alle planeter drejer rundt om Solen i samme retning (mod uret set fra et punkt over Solens nordpol), og alle roterer (omkring sig selv) på tilsvarende vis, dog med undtagelse af Venus og Uranus, som har det vi kalder retrograd rotation.

(Diagrammerne ovenfor viser de korrekte positioner for oktober 1996, og er genereret af Macintosh-programmet Starry Night. Her finder du andre planetarium-programmer.

Kompositionen herover viser de ni planeter i omtrentlige korrekte relative størrelser (se en tilsvarende komposition og en sammenligning af sten-planeter eller Appendiks 2 for mere).

En måde at visualisere de relative størrelser i Solsystemet på, er at forestille sig en model som er reduceret med en faktor på en mia. (1e9). På denne skala er Jorden 1,3 cm i diameter (som en drue). Månen (som en ært) kredser i en bane omtrent 30 cm fra Jorden. Solen er 1,5 meter i diameter (som højden på et menneske) og befinder sig 150 meter (som en boligblok) fra Jorden. Jupiter er 15 cm i diameter (som en stor grapefrugt) og er cirka 750 m (5 boligblokke) fra Solen. Saturn (som en appelsin) er halvanden kilometer væk (som 10 boligblokke). Uranus og Neptun (som citroner) er hhv. 3 og 4.5 km væk (20 og 30 boligblokke). Et menneske i denne model er på størrelse med et atom (1/10 000 000 000 meter !), og den nærmeste stjerne befinder sig 9000 km fra Solen.

Illustrationerne ovenfor viser derimod ikke de talrige smålegemer, som holder til i Solsystemet: Planeternes måner, de mange asteroider (små klippestykker) i bane rundt om Solen - stort set i et bælte mellem Mars og Jupiter, men også andre steder, og kometerne (smålegemer af is og støv) med meget excentriske (aflange) baner og i tilfældige afvigelser fra ekliptika. Med nogle få undtagelser kredser planeternes måner i samme retning som planeterne og næsten i samme plan som ekliptika, men dette er generelt ikke tilfældet for kometer og asteroider.

Klassifikation

Klassificeringen af disse himmellegemer giver anledning til mindre kontroverser. Traditionelt er Solsystemet blevet inddelt i planeter (de store legemer i bane om Solen), deres satellitter (altså måner, legemer af forskellig størrelse i bane om planeterne), asteroider (små kompakte legemer i bane om Solen) og kometer (små legemer af støv og is med stærkt excentriske baner). Desværre har Solsystemet vist sig at være mere kompliceret end som så:

Der er adskillige måner, som er større end Pluto, og to som er større end Merkur
Der er adskillige små måner, som antageligt er indfangede asteroider
Kometer fuser af og til ud og bliver således umulige at skelne fra asteroider
Legemer i det såkaldte Kuiper-bælte og andre legemer som Chiron passer generelt dårligt ind i denne inddeling.
Systemerne Jorden/Månen og Pluto/Charon er så ens i størrelse, at de af og til omtales som "dobbeltplaneter".

Andre former for klassificering baseret på kemisk sammensætning og/eller oprindelse kan være mere fysisk holdbare, men de ender normalt op med for mange klasser eller for mange undtagelser. Det bringer os hen til til at mange af legemerne er unikke, og vore foreløbige kundskaber er ikke gode nok til at oprette klare og holdbare kategorier. I De Ni Planeter bruges derfor den konventionelle form for kategorisering.

De ni himmellegemer, der normalt omtales som planeter, bliver ofte klassificeret videre på forskellig vis:

Efter sammensætning:
- terrestriske eller sten-planeter: Merkur, Venus, Jorden og Mars:
  - De terrestriske planeter er primært sammensat af sten og metaller og har relativt høj densitet (massefylde), langsom rotation, hårde overflader, ingen ringe og få naturlige satellitter.
- jovianske eller gas-planeter: Jupiter, Saturn, Uranus, og Neptun:
  - Gasplaneterne består hovedsageligt af hydrogen og helium og har generelt lav densitet, hurtig rotation, dybe atmosfærer, ringe og mange naturlige satellitter.
- Pluto.
Efter størrelse:
- små planeter: Merkur, Venus, Jorden, Mars og Pluto.
  - De små planeter har diametre mindre end 13 000 km.
- store planeter: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
  - De store planeter har diametre større end 48000 km.
- Merkur og Pluto bliver nogen gange omtalt som mindre planeter (som ikke må forveksles med småplaneter, den officielle betegnelse for asteroider).
- De store planeter omtales af og til som gas-kæmperne.
Efter position relativt til Solen:
- indre planeter: Merkur, Venus, Jorden og Mars.
- Ydre planeter: Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto.
- Asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter danner grænsen mellem det indre og det ydre solsystem.
Efter position relativt til Jorden:
- nedre planeter: Merkur and Venus.
  - Tættere på Solen end Jorden.
  - De nedre planeter har faser, på samme måde som Månen, når de ses fra Jorden.
- Jorden.
- øvre planeter: Mars til Pluto.
  - Fjernere fra Solen end Jorden.
  - De øvre planeter ser altid ud som om de er mere eller mindre i fuld fase.
Efter historie:
- klassiske planeter: Merkur, Venus, Mars, Jupiter, og Saturn.
  - kendt siden forhistorisk tid
  - synlige med det blotte øje
- moderne planeter: Uranus, Neptun, Pluto.
  - opdaget i nyere tid
  - kun synlige gennem teleskoper
- Jorden.

Billeder

NB: De fleste billeder i De Ni Planeter har ikke virkelige farver, de er blevet lavet ved at kombinere flere sort/hvid-billeder taget gennem forskellige farvefiltre. Selv om farverne ser "ægte" ud, er det meget lidt sandsynligt, at de ville ligne det, som øjnene ville se.

De Ni Planeters montage (større udgave end ovenfor) 36k jpg
En anden sammenligning af relative størrelser (fra LANL) 93k gif
Sammenligning af Solen og de store planeter (fra ekstremer) 41k gif
Sammenligning af Jorden og smålegemerne (fra ekstremer) 35k gif
Voyager 1-mosaik af Solsystemet set i en afstand af 6 milliarder km 36k jpg; 85k gif (billedtekst)
Voyager 1-bilder af seks planeter set i en afstand af 6 milliarder km 123k jpg; 483k gif
Pale Blue Dot, refleksioner over ovenstående billede af Carl Sagan.

Mere generel oversigt

De største, mindste, mest lysstærke, osv. legemer
Historien om Solsystemets opdagelse
Introduktion til Solsystemet fra LANL
Familieportræt af Solsystemet fra NSSDC
Solsystemet Live, internettets interaktive planetarium.
Vort Solsystem fra NASA Spacelink
En note om det fjerneste objekt i Solsystemet (fra RGO)
En note om planeternes overfladetemperaturen (fra RGO)
Modeller af Solsystemets størrelsesforhold
- En skalamodel af Solsystemet (links til mange andre)
- Lakeview Museum Community Solar System, verdens største model af Solsystemet fra LPI
- Community Solar System ved Boston Museum of Science (pdf-format)
- Sagan Planet Walk i Ithaca, NY
- Byg et Solsystem, en elegant skalamodel-kalkulator
- Silver City, NM Sidewalk Solar System
På vandring i Solsystemet, en fin "sammenligningskalkulator" fra the Exploratorium
Din vægt på andre planeter, endnu en fiks kalkulator fra the Exploratorium
Galileo SSI Education Module on Planetary Surfaces

De store spørgsmål

Hvor stammer Solsystemet fra? Der er generel enighed om, at det kondenserede fra en tåge af støv og gas, men detaljerne er langt fra fastlagte.
Hvor almindeligt er det med planetsystemer om andre stjerner? Der findes nu ganske gode beviser for Jupiter-lignende planeter i omløb om stjerner i vort nabolag. Hvilke betingelser må være opfyldt, for at terrestriske planeter skal kunne dannes? Det virker usandsynligt, at Jorden er fuldstændig unik, men vi har ingen klare beviser i den ene eller den andre retning.
Findes der liv andre steder i Solsystemet? Hvis ikke, hvad er det så, der gør Jorden til noget specielt?
Er der liv udenfor Solsystemet? Intelligent liv?
Er liv en sjælden, usædvanlig eller endog en unik begivenhed i Universets udvikling, eller er det tilpasningsdygtigt, almindeligt og udbredt?

At finde svar på disse spørgsmål ville være af uvurderlig betydning. Svar på mindre spørgsmål i de følgende sider kan hjælpe til med at besvare nogle af de store spørgsmål.

Videre herfra

... Indledning ... Oversigt ... Solen ...

Bill Arnett; sidst opdateret: 1999 Maj 19