Smålegemer


Titlen De Ni Planeter  er egentlig lidt misvisende. For udover planeter og deres måner indeholder Solsystemet et stort antal mindre, men interessante objekter.

Der findes tusindvis af kendte asteroider og kometer og utvivlsomt mange flere, vi ikke har opdaget endnu. De fleste asteroider kredser i en bane mellem Mars og Jupiter. Nogle få (f.eks. 2060 Chiron) befinder sig længere ude. Der er også asteroider, der kommer tættere på Solen end Jorden (Aten, Icarus, Hephaistos). De fleste kometer har stærkt elliptiske baner og tilbringer det meste af tiden i de ydre dele af Solsystemet med kun kortvarige passager tæt ved Solen.

Forskellen på kometer og asteroider er lidt kontroversiel. Hovedforskellen synes at være, at kometer har mere flygtige stoffer og mere elliptiske baner. Men der er interessante tvetydige tilfælde som f.eks. 2060 Chiron (alias 95 P/Chiron) og 3200 Phaethon og så er der objekterne fra Kuiper bæltet, der ser ud til at have egenskaber fra begge kategorier.

Asteroider kaldes af og til for småplaneter eller planetoider (ikke at forveksle med 'mindre planeter', hvilket refererer til Mercury and Pluto). Meget små sten i bane om Solen kaldes undertiden for meteoroider for at skelne dem fra de større asteroider. Når sådan en sten nærmer sig Jordens atmosfære, overophedes den til en hvidglødende tilstand og kan ses som en lysende "streg" på himlen - en meteor (eller et stjerneskud). Hvis et stykke af den overlever turen gennem atmosfæren og når ned til jordoverfladen, kaldes den en meteorit.

Millioner af synlige meteorer rammer Jorden hver eneste dag (og udgør til sammen flere hundrede tons materiale). Med undtagelse af en lille brøkdel brænder alle op i atmosfæren før de når jorden. De få, som overlever er vor vigtigste kilde til information om fysiske forhold i det øvrige  Solsystem.

Endelig skal det nævnes, at rummet mellem planeten langt fra er tomt. Det indeholder en stor mængde mikroskopisk støv og gas og desuden strålig og magnetfelter.

Smålegemerne:

Mere om Smålegemer


Contents ... Solen ... Pluto ... Smålegemer ... Kometer... Rumfartøjer... Data ORBIT ved www.systime.dk

Bill Arnett; sidst opdateret: 1997 November 24