|
omløb: 354.760 km fra Neptun
diameter: 2.700 km
masse: 2,14e22 kg
Opdaget af Lassell i 1846
kun et par uger efter opdagelsen af Neptun selv.
I græsk mytologi er Triton en havgud, søn af Poseidon (Neptun), portrætteres normalt med menneskehoved- og krop og med fiskehale (en 'havherre').
Triton har kun været besøgt af et rumfartøj, Voyager 2 den 25. august 1989. Næsten alt, hvad vi ved om Triton, stammer fra dette møde.
Tritons bane er retrograd.
Triton er den eneste af de store måner, der kredser "baglæns", de
eneste andre måner med retrograde baner er
Jupiters måner Ananke,
Carme,
Pasiphae og Sinope
samt Saturns
Phoebe, og de har alle en diameter, der er
mindre end 1/10 af Tritons.
Triton kan ikke være et kondensat fra den oprindelige Solar Nebula
(ur-gas-tåge) med denne konfiguration, den kan være dannet et andet sted (måske
i Kuiper bæltet?) og så senere være indfanget af
Neptun (måske med involvering af en kollision med en anden og nu smadret
Neptun-måne). Indfangningsteorien ville ikke kun kunne forklare Tritons
usædvanlige bane, men også den usædvanlige bane for
Nereid , og ydermere ville den kunne gøre
rede for den energi, der er nødvendig for at smelte og opdele Tritons indre.
På grund af sin retrograde bane fjerner tidevandskræfter mellem Neptun og Triton energi fra Triton, og dermed sænkes dens bane. Engang i en fjern fremtid vil den enten brække i stykker (og måske danne en ring) eller ramle ind i Neptun.
Tritonbanens usædvanlige natur, ligheden i opbygning mellem Pluto og Triton samt Plutos stærkt excentriske og Neptun-krydsende bane, tyder på en fælles historisk forbindelse imellem dem. Præcis hvad denne forbindelse rummer, er foreløbig rene gisninger.
Tritons rotationsakse er også usædvanlig, den
hælder 157° i forhold til
Neptuns
akse (som igen hælder
30° fra Neptuns baneplan). Dette giver alt i alt en orientering i
forhold til Solen, der svarer til Uranus
med polar- og ækvatorialområder skiftevis pegende mod Solen. Og sandsynligvis
resulterer det i radikale sæsonudsving når først den ene pol og så den anden
bevæger sig ind i sollyset. I løbet af Voyager 2-passagen
var Tritons sydpol vendt mod Solen.
Tritons densitet (2,0 g/mL) er noget større end Saturns isede måner (f.eks. Rhea). Triton består sandsynligvis kun af omkring 25% vand-is og resten sten.
Voyager opdagede, at Triton har en atmosfære, omend den er meget tynd (atmosfæretrykket er cirka 0,01 millibar), for det meste bestående af nitrogen med en lille mængde metan. En tynd tåge, der strækker sig op i 5-10 km højde.
Temperaturen ved overfladen er kun 34,5 K (-235°C), lige så koldt som på Pluto. Dette skyldes delvis dens høje albedo (0,7 - 0,8), som betyder, at meget lidt af den smule lys, den modtager fra Solen bliver absorberet. Ved denne temperatur vil både metan, nitrogen og carbondioxid fryse til is.
Der
ses kun meget få kratere; altså er overfladen relativt ung.
Næsten hele den sydlige halvkugle er dækket af en iskalot af frossen nitrogen
og metan (højre).
Der er vidt udstrakte bakkekamme og dale i komplekse mønstre overalt på Tritons overflade. De er formentlig et resultat af en fryse-/optøningscyklus.
De mest interessante (og helt uventede) formationer i
denne usædvanligt interessante verden er 
is-vulkanerne.
Udbrudsmaterialet er nok flydende nitrogen, støv, eller metanforbindelser fra
under overfladen. Et af Voyagers billeder viser en "jet", som stiger 8
km op over overfladen og strækker sig mere end 140 km i
"vindretningen" ( venstre).
Triton, Io og Venus er de eneste legemer i Solsystemet udover Jorden, som vides at have aktive vulkaner for tiden (selvom Mars klart har været det tidligere). Det er også værd at bemærke, at de vulkanske processer i det ydre Solsystem har en anden natur. Udbruddene på Jorden og Venus (og tidligere på Mars) kaster stort set kun sten ud (i form af lava), desuden er de drevet af indre varme. Udbruddene på Io består antageligt af svovl eller svovlforbindelser og drives af tidevandskræfter mellem Io og Jupiter. Tritons udbrud består af flygtige forbindelser af nitrogen eller metan og drives antageligt af sæsonopvarmningen fra Solen.
... Neptun
... Proteus
... Triton
... Nereid
... 
